Ironbark Zink kommer ikke til Citronen Fjord i år

Det australske mineselskab Ironbark Zink havde ellers planlagt at tage til Citronen Fjord i år. Men det er nu meget usandsynligt, siger direktøren, der for en måned siden deltog på PDAC-konferencen i Toronto.

Ironbark, Zinkmine, Citronenfjord, camp

Mineselskabet Ironbark Zink fik tilbage i 2016 tildelt udvindingslicens, men er endnu ikke kommet i gang med projektet ved Citronen Fjord i det nordøstlige Grønland. Og i år ser også udfordrende ud grundet corona-virus, siger direktør Michael Jardine.

– Hvad angår dette år betyder covid-19, at det er meget usandsynligt, at vi besøger Citronen Fjord i 2020, da vi logistisk skulle i gang med planlægningen nu, for at komme til området i juli måned. Det er selvsagt ikke muligt. Men derudover forventer vi ingen forsinkelser i forhold til det arbejde, vi udfører med mineplanlægning og igangværende tilladelser, siger Michael Jardine, der overtog direktørstolen i september 2019 efter Jonathan Downes. Efterfølgende tilbageleverede selskabet syv efterforskningslicenser heraf tre i Citronen Fjord, tre i Mestersvig og én i Washington Land til selvstyret.

Michael Jardine besøgte både Danmark og Grønland i efteråret 2019, og deltog i marts 2020 på PDAC-messen i Toronto, hvor han på ”Greenland Day” fortalte om projektet i Citronen Fjord.

Her forlød det, at selskabet blandt andet er i gang med at undersøge, hvordan de kan energiforsyne området ved Citronen Fjord med alternative energiformer som for eksempel vind eller vandkraft.

Læs også artikler i Sermitsiaq om Tanbreez-projektet og Greenland Minerals projekt i Sydgrønland - få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS