råstoffer

Ironbark har underskriften

En stor zink og blymine i det nordligste Grønland er rykket et stort skridt tættere på. Det australske mineselskab Ironbark regner med at starte med anlægsarbejderne i 2018.

Administrerende direktør i Ironbark Jonathan Downes og naalakkersuisoq for råstoffer, Múte Bourup Egede ved underskrivelsen af udnyttelsestilladelsen

Ironbark A/S har nu et yderst vigtigt dokument i hånden. Nemlig en underkreven aftale om, at de må udvinde zink og bly i Citronen Fjord i det uvejsomme Nordøstgrønland.

LÆS: Ironbark ansøger om udnyttelsestilladelse af zink

Stort projekt
Tilladelsen giver Ironbark ret til at udvinde zink og bly i 30 år med en option om at forlænge til 50 år.
Projektet er et af de største mineprojekter, der lige nu er på tegnebrættet.

Naalakkersuisoq for råstoffer, Múte Bourup Egede (IA) var da også glad ved underskrivelsen.

- Det er med stor tilfredshed, at jeg underskriver udnyttelsestilladelsen, der skal danne solide rammer for det kommende udnyttelsesprojekt, siger han.

ÆS: Kraftig kritik af Ironbark

Skal skaffe pengene
Ironbark regner at de skal bruge næste år på den præcise planlægning af projektet, samt på at skaffe den endelige finansiering.

Selskabet tilkendegav allerede under høringerne for et år siden, at de har en række forhåndsaftaler med mulige investorer.

Med udvindingsaftalen på plads kan de nu forsøge at få de endelige aftaler med investorerne på plads. Det er det afgørende næste skridt, for at de kan begynde på rent faktisk at anlægge den store mine.

LÆS: IBA-aftale på plads med Citronen Fjord-projekt

Plan for udnyttelse og nedlukning
Går alt efter planen, så vil Ironbark påbegynde anlægsarbejderne i 2018.

- Udnyttelsestilladelsen udgør de overordene rammer for projektet og er med til at sikre, at projektet udføres til gavn for Grønland og de kommende generationer af grønlændere, siger Múte Bourup Egede (IA).

I løbet af næste år skal selskabet desuden udarbejde udnyttelses- og nedlukningsplanen, som skal godkendes af Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS