råstoffer
Ironbark har fået udvindingstilladelse
En zink og blymine i Citronen Fjord er nu rykket et stort skridt tættere på.
Naalakkersuisut har i dag godkendt at Ironbark A/S får en udnyttelsestilladelse.
Tilladelsen gælder for udvinding af zink og bly ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland.
LÆS: IBA-aftale på plads med Citronen Fjord-projekt
Den formelle underskrivelse af tilladelsen sker i morgen klokken 14:00, hvor naalakkeruisoq for råstoffer, Múte Bourup Egede (IA) og en repræsentant for virksomheden underskriver tilladelsen.
LÆS: Citronen Fjord-borgermøder denne weekend
Stort projekt
Citronen Fjord-projektet rummer en af verdens største forekomster af zink og bly. Og målt på potentielle arbejdspladser er Citronen Fjord-minen også blandt de større mineprojekter, der er undervejs.
LÆS: Ironbark ansøger om udnyttelsestilladelse af zink
Lokale ansatte
Ud af de 470 personer, som skal tilknyttes projektet i driftsfasen, vil 290 personer konstant opholde sig i minen.
Det er målsætningen at involvere flest mulige lokalansatte – i begyndelsen med 63 lokale i anlægsfasen, stigende over tid – hvilket blandt andet styrkes med forskellige opkvalificeringstiltag.
LÆS: Kraftig kritik af Ironbark
Måske start til næste år
Ironbark afleverede sin ansøgning i septmeber sidste år. Herefter blev miljøundersøgelsen (VVM) og undersøgelserne af samfundspåvirkningen (VSB) sendt i høring.
I september i år kom den såkaldte IBA-aftale på plads. Det er den der blandt andet fastlægger antallet af lokale ansatte samt lærepladser, såvel som blandt andet en fond til uddannelse i forhold til minedrift.
Dermed har Ironbark mulighed for at begynde på at anlægge minen til næste år.