Air Greenlands medarbejdere i Kangerlussuaq flytter til Nuuk og Ilulissat
Air Greenland har omkring 40-50 medarbejdere i Kangerlussuaq, hvor 22 har accepteret jobgarantien og skal flytte til nye stillinger i Nuuk og fire til Ilulissat, mens to stadig overvejer tilbuddet
Pele Knud Mathiessen er en af Air Greenlands medarbejdere i Kangerlussuaq, der har takket ja til jobgarantien, hvilket betyder, at han og familien flytter til Nuuk i november
Foto: Privat
En af de 26 medarbejdere, der har valgt at tage imod Air Greenlands jobgaranti er SIK-tillidsrepræsentant, Pele Knud Mathiessen, som skal flytte til Nuuk med sin familie.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
- Vi medarbejdere taler ikke om andet for tiden. Det er lidt uvirkeligt og samtidig så nærmer tiden sig, hvor vi skal flytte til Nuuk i november. Vi er taknemlige for jobgarantien, som har sikret os job og bolig. Man vil helt klart kunne mærke at folk flytter fra Kangerlussuaq, siger Pele Knud Mathiessen, der har boet i Kangerlussuaq i 12 år.
- Der er mellem 40 og 50 ansatte i Kangerlussuaq, 26 har sagt ja til at flytte til enten Nuuk eller Ilulissat med jobgarantien, to har fået en betænkningstid til 1. maj og datoen er sat, fordi vi skal have tid til at uddanne nye, hvis medarbejderne ikke vil flytte, siger HR chef i Air Greenland, Mads B. Christensen.
Det har været en lang proces med uvished og
usikkerhed for fremtiden for medarbejderne i Kangerlussuaq. Topledelsen i Air
Greenland har siden påbegyndelsen af byggeriet af de nye internationale
lufthavne i Nuuk og Ilulissat taget turen til Kangerlussuaq 2-3 gange om året,
for at holde møder med deres 40-50 operationelle medarbejdere, som oplevede
usikkerhed om deres fremtid i Kangerlussuaq.
- I denne her usikkerhedsperiode har vi givet
fastholdelsesaftaler for at sikre, at der er nogle til at betjene flyene, der
lander i Kangerlussuaq. Det er gået meget godt, og det er lykkedes at fastholde
langt hovedparten af de ansatte, siger Mads B. Christensen.
- Ledelsen har været gode til at svare på vores spørgsmål, og det har
skabt ro. I starten var der meget usikkerhed, og der reagerede vi selvfølgelig
og stillede krav om at sikre os jobs og boliger, og sidste år kom så en
fastholdelsesaftale, som vi tog imod, forklarer Pele Knud Mathiessen.
Job og bolig i Nuuk
Fastholdelsesaftalen for Air Greenlands ansatte betyder, at de ansatte vil få udbetalt et halvt års løn, hvis de bliver i deres stillinger indtil den nye lufthavn i Nuuk tages i brug. Det er medarbejdere i operationelle stillinger, som trafikassistenter i check-in og terminalarbejdere der tager sig af lastning af fly og teknikere.
- Driften har kunnet køre, og vi har nu fået et overblik over, hvad der skal ske i Nuuk, hvad vi skal og hvad den nye Greenland Airport skal. Vi har spurgt medarbejderne om, hvem der kunne tænke sig at benytte sig af jobgarantiet, som går på at få et job i Air Greenland, og hvor de selv bestemmer om de vil til Nuuk eller Ilulissat, hvor vi tilsammen har tre afdelinger, som de kan flytte til, siger HR-chefen.
Air Greenland bygger to boligblokke i Qinngorput for personalet, der flytter til Nuuk, da der er boligmangel i Nuuk og som man satser på står færdigt til november.
- Vi bygger to boligblokke med god
udsigt og et fællesområde, hvor de kan grille og have samvær, hvor de kan
beholde fællesskabsånden, som de har fra Kangerlussuaq, siger Mads B.
Christensen.
De
sidste lukker og slukker
Air Greenlands atlantflyver Tuukkaq skal efter
planen lande for sidste gang i Kangerlussuaq tirsdag den 26. november. Derefter
skal medarbejderne flytte til Nuuk, hvor de skal begynde at tage imod Tuukkaq i
Nuuk i år eller Ilulissat fra næste år.
- De flyver fra Kangerlussuaq den
26. og 27. november. Det kan være, at nogle flytter lidt før, siger Mads B.
Christensen.
Pele Knud Mathiessen forklarer at medarbejdere
med børn og familie er de første der skal flytte fra Kangerlussuaq, og at de
sidste skal lukke og slukke.
- Alt skal lukkes ned, medarbejdere
i trafik og terminalen og i hangaren skal lukke ned, så der kun bliver
beredskabet tilbage, siger Pele Knud Mathiessen.