Inuit Art i Nordatlantisk Hus

Torsdag eftermiddag åbnede en meget fornem udstilling i Nordatlantisk Hus i Odense med værker af canadiske og grønlandske kunstnere

På billederne "Looking South" af Itee Pootoogook. "Kayak Race" af Napachie Pootoogook. "Play mood I" af Ivínguak` Stork Høegh. Miki Jacobsens "Tuttut". Jessie Kleemann og Canadas ambassadør til Kongeriget Danmark - Knud Fl. Larsen, Dorset Fine Arts, Ivínguak` Stork Høegh

De fem canadiere Shuvinai Ashoona, Itee Pootoogook, Ningiukulu Teevee, Tim Pitsiulak og Napachie Pootoogook og de fire grønlændere Bolatta Silis-Høegh, Miki Jacobsen, Parma Olsvig Brandt og Ivínguak’ Stork Høegh udstiller i alt 45 værker. Værkerne udtrykker både fortid og nutid i arktisk kunst fra Canada og Grønland. Mange af de canadiske værker er af lidt ældre dato, medens de grønlandske værker alle er af nyere dato.

Det er første gang, at Nordatlantisk Hus på denne måde viser arktisk kunst fra Canada og Grønland, hvor paralleller og ligheder vises og bidrager til fortællingen om livet i Arktis.

Alle sejl sat til

Ved åbningen af udstillingen, som er Nordatlantisk Hus’ forårsudstilling, var alle sejl sat til. Der var de obligatoriske åbningstaler, som selvfølgelig blandt andet handlede om nogle af de forskellige ting, som gør, at der er en udstrakt grad af samhørighed mellem Grønland og arktisk Canada og om betydningen af en sådan udstilling.

I udstillingens katalog har direktør i Nordatlantisk Hus Nauja Bianco og den canadiske ambassadør Denis Robert skrevet om Inuit Art. Nauja Bianco:

- Kunsten kan bibringe forståelse og empati. Ikke mindst i en tid med krig i Europa er der endnu mere grund til at opsøge kunsten.

Canadas ambassadør til Kongeriget Danmark Denis Robert udtrykker håb om, at udstillingen vil bidrage til at styrke de kulturelle bånd mellem Kongeriget Danmark og Canada og samtidig inspirere folk, der ser udstillingen til at lære mere om Arktis og dets folk, især Inuit, og om deres visioner for områdets fremtid.

- Inuit Art er en påmindelse om, hvordan miljøet i Arktis og i Nordatlanten i sin barske form og med sin skønhed har formet befolkningerne på tværs af det enkelte lands grænse. Udstillingen er også et vidnesbyrd om et område i forandring som følge menneskabte klimaændringer, teknologiske fremskridt og menneskelig udvikling, er noget af det, som Denis Robert skriver.

Stort bifald høstede performancekunstneren Jessie Kleemann med sit stort anlagte show, hvor en snor var eneste rekvisit. Vi blev bundet sammen eller måske bare sammenhold kunne overskriften på Jessie Kleemanns optræden være, da tråden blev bundet fast i mange mennesker og i mange ting i det store lokale i Nordatlantisk Hus.

Udstillingens katalog er næsten en særskilt historie værd. 32 sider med omtale af udstillerne og med fotografier af de udstillede kunstværker og trykt på flot papir, så værkerne fremstår, som om man går rundt på udstillingen. Det kan blive et oplagt samlerobjekt måske ikke mindst, fordi det kun er trykt i 200 eksemplarer.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med galleriet Cape Dorset Fine Art, Canadas Ambassade til Kongeriget Danmark og er støttet af Knud Højgaards Fond.

Inuit Art skal rundt i Danmark

Udstillingen i Nordatlantisk Hus i Odense kan ses frem til 5. august, og er så absolut et besøg værd. Der kan tænkes mange tanker, medens man går rundt og betragter de 45 værker. Efter Odense skal udstillingen videre på sin rejse i Danmark. De grønlandske huse i Aarhus, Ålborg og I København skal også havde de 45 værker hængt op.

Powered by Labrador CMS