Intet Nuuk Marathon i 2021

Løbeklubben NAAPE har aflyst Nuuk Marathon. I stedet satser man på, at løbet vender tilbage i en ny udgave i 2022.

Nuuk Marathon blev senest løbet i 2019. I 2020 endte løbet med at blive aflyst på grund af corona.

I løbet af foråret har løbeklubben NAAPE i Nuuk været usikker på om Nuuk Marathon 2021 kunne gennemføres efter sommerferien i forhold til genåbningsplanen.

Løbet var planlagt til at finde sted 7. august, men der har været for mange usikkerhedsmomenter i forhold til at trykke på den store startpistol for at gennemføre et internationalt Nuuk Marathon.

Det oplyser Kim Godtfredsen fra NAAPE til Sermitsiaq.AG.

I 2020 blev løbet også aflyst på grund af situationen omkring corona-restriktioner og usikkerhed om sponsoraftaler.

Nu arbejder arrangørerne på, at løbet kan vende tilbage i en fornyet udgave i 2022, lyder det fra Kim Godtfredsen:

- Der skal være tid til at forberede til næste år, og løbeklubben satser på at nyskabe løbet til et marathonløb og en marathonstafet med 2,4 eller 8 løbere. Vi inviterer idrætsklubber, virksomheder og det offentlige til at deltage i arrangementet næste år. Derudover offentliggøres arrangementet i internationale løbsite med direkte invitation til internationale løbere, skriver Kim Godtfredsen.

NUUK MARATHON 2022 er planlagt til at finde sted 13. August 2022

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS