International museumsdag skal markeres i Nuuk

På lørdag markeres ICOMs Internationale Museumsdag

I år handler temaet om museernes nye rolle i deres lokalsamfund.

Det oplyser Nuuk Museum i en pressemeddelelse.

På Nuuk Kunstmuseum markeres dagen i år med flere begivenheder. Her har museet indgået et samarbejde med makeup-artist Natascha Pedersen om at levendegøre Nuuk Kunstmuseums kunstsamling.

- Natascha vil finde inspiration i kunstmuseets kunstsamling, og der vil blive udarbejdet fire looks, som skal styles på fire modeller. De vil bevæge sig rundt på Nuuk Kunstmuseum, som levende kunstværker på lørdag, meddeles det.

Flere begivenheder

Torsdag klokken 12.00 hejses endnu et flag i kunstprojektet FLAG ved Holms Hus. Første kunstner var Miki Jacobsen med sin blanding af det grønlandske og det canadiske flag. Den anden kunstner er den færøske Jóhan Martin Christiansen, som har skabt et flag ud fra en altertavle i Norge.

Fredag klokken 15.00 er der omvisning i kunstnersammenslutningen KIMIKs udstilling ”No Limits” med nedslag i kunstmuseets egen samling.

Markering af årsdag

Fejringen af museumsdagen slutter af med to musikalske indslag. Nordisk Koncertkor vil søndag den 19. maj klokken 14 bruge kunstmuseets rum til en opførsel af sange om havet. Et tema koret arbejder med frem til Nuuk Nordisk Kulturfestival 2019. På Nuuk Kunstmuseum vil de sætte sangene op forskellige steder på museet og på en anden måde levendegøre kunsten.

Onsdag næste er det Nuuk Kunstmuseums fødselsdag; i 2005 blev kunstmuseet indviet af Svend og Helene Junge, som en gave til byens borgere. Dagen både afslutter fejringen af International Museumsdag og bliver markeret med en musikalsk improvisation i kunstnersammenslutningen KIMIKs udstilling, hvor musiker Jacob Nyborg vil sætte musik på kunsten og improvisere over
udvalgte værker.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS