Gå til hovedindhold

International domstol udsteder arrestordre på Vladimir Putin

Krigen i Ukraine har fået Den Internationale Straffedomstol til at udstede en arrestordre på Vladimir Putin.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin, som følge af krigen i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Domstolen beskylder den russiske præsident for at være ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Ukraine.

Den russiske regering har gentagne gange afvist at stå bag krigsforbrydelser og at have målrettet angreb mod civile.

Arrestordrer også udstedt på kommissær for børns rettigheder

ICC har fredag også udstedt en arrestordre på Marija Aleksejevna Lvova-Belova. Hun er Ruslands kommissær for børns rettigheder.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 til at tage sig af krigsforbrydelser. Det er den første permanente internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

ICC er baseret på det såkaldte komplementaritetsprincip.

Det vil sige, at en sag kun bliver taget op af domstolen, hvis de nationale myndigheder i det land, hvor en forbrydelse potentielt er begået, ikke selv har evnen eller viljen til at retsforfølge.

Anerkender ikke domstol

Rusland er ikke medlem af ICC og anerkender ikke domstolen. Flere andre lande - herunder USA - er heller ikke en del af ICC.

Det betyder, at Rusland uden konsekvenser kan afvise at udlevere Putin til ICC, der ligger i hollandske Haag. Derfor anses domstolens arrestordrer også i vid udstrækning som værende symbolske.

Den ukrainske præsidents stabschef, Andrij Jermak, siger fredag, at arrestordren er det første skridt i forhold til at stille Putin til ansvar.

- Den Internationale Straffedomstol har udstedt en arrestordre på Putin. Det her er kun begyndelsen, skriver han på sociale medier ifølge AF

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER