Gå til hovedindhold

"InterAir Pas" skal få unge til at rejse

En interrail-lignende ordning skal gøre det muligt for unge at rejse i og mellem Færøerne, Island og Grønland til en fast og overkommelig pris, foreslår Vestnordisk Råd.

Et forslag fra Vestnordisk Råd skal give unge bedre mulighed for at rejse og opleve Færøerne, Island og Grønland:

- Det styrker sammenholdet, samarbejdet og forholdet mellem nationer at opleve hinandens lande, kulturer og folk på nært hold, skriver rådet i sin begrundelse for forslaget.

Forslaget skal behandles på Inatsisartuts forårssamling, hvor Inatsisartut kan tilslutte sig idéen.

Idéen går ud på, at regeringerne i de tre lande skal undersøge mulighederne for at oprette en interrail-lignende ordning.

Flyselskaber bør kompenseres

Ordningen skal give unge i Vestnorden mulighed for i en afgrænset periode at rejse mellem og indenfor de vestnordiske lande for en fast og overkommelig pris:

- En interrail-lignende ordning, evt. et InterAir Pas for de unge i Vestnorden, vil give de unge mulighed for at udvide deres horisont og viden, skabe netværk for livet og udvikle venskaber til gavn for det vestnordiske samarbejde, skriver Rådet om forslaget.

Rådet går ikke i detaljer med, hvor meget en sådan ordning ventes at koste, men man opfordrer regeringerne til at yde kompensation, hvis den medfører økonomisk tab for flyselskaberne.

Alternativt foreslår rådet, at regeringerne kigger på at oprette rejselegater, som unge med bopæl i enten Grønland, Island eller Færøerne kan søge.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER