Instruktør: Hvis filmen ikke fungerer i Grønland, har jeg fejlet

Filmen ‘Kampen om Grønland’ bliver alligevel åbningsfilm på dokumentarfilm-festival, CPH.DOX.

Den fysiske festival er ganske vist aflyst på grund af corona-smitten, men den geopmstår i en digital udgave, så man kan se filmene via nettet. Og ganske som i den oprindelige plan, er det ‘Kampen om Grønland’ der på tirsdag skyder festivallen i gang.

- Vi er glade for, at så vigtig en film, som Kampen om Grønland, fortsat kan ses af publikum som åbningsfilm på festivalen. Filmen har været undervejs i ni år og er en afgørende vigtig og aktuel film, der giver stemme til en helt ny generation af unge grønlændere. Det handler selvfølgelig om rigsfællesskab overfor selvstændighed men i et videre perspektiv også om et nyt Grønland, der vil noget andet og kræver en anderledes dansk bevidsthed om den historie, som vi alle deler, siger festivaldirektør Tine Fischer i en pressemeddelelse.

Dermed får også publikum i Grønland mulighed for at se filmen ved at købe billet til den digitale festival.

‘Kampen om Grønland’ skulle have haft verdenspremiere i Katuaq i dag, men også det arrangement blev ramt situationen omkring corona.

Den vil dog siden komme på tur rundt i biografer rundt omkring i landet. Holdet bag filmen mener nemlig, at det er afgørende vigtigt, at publikum i Grønland fpr lejlighed til at opleve den på det store lærrede.

En udfordring at tage grønlandsk perspektiv

Filmen undersøger hvilke følelser, der ligger bag ønsket om selvstændighed, men også bag ønsket om at bevare Rigsfællesskabet. Her er tale om et farvand fyldt med isskosser for hvilken som helst instruktør, men ikke mindst for en instruktør fra Danmark. En kendsgerning, som instruktør Kenneth Sorento har været meget opmærksom på lige fra første færd.

- Jeg har været meget bevidst om, at hvis jeg skulle lave denne film, og den skulle være interessant, så blev jeg nødt til at tage et grønlandsk perspektiv, samt at dette var en udfordring for mig.

- Så hvis jeg skulle fortælle den historie som dansker, så blev jeg nødt til at gå i et tæt samarbejde med grønlændere.

Men det viste sig at være nemmere sagt end gjort. Kenneth Sorento forsøgte at finde en finde en grønlandsk co-producer og fik det ene afslag efter det andet.

- Mange var meget ærlige og sagde til mig: Vi tror ikke på, at du kan lave en ordentlig film om Grønland.

Jørgen Chemitz og Malik Kleist

Men til sidst sprang den garvede fotograf og filmmand Jørgen Chemnitz med på projektet.

- Jørgen Chemnitz har været fuldstændig fantastisk. Hvis han ikke havde været med, så havde jeg ikke fået lavet denne film. Han har hjulpet så meget som kulturel fortolker.

Filmen fortæller sin historie igennem fire unge mennesker, så Kenneth Sorento følte, at der også var behov for at hive en yngre grønlænder med ombord på projektet. Malik Kleist bed på og er filmens assisterende instruktør.

- Malik har jo også lavet nogle film, hvor han har turdet stille nogle svære spørgsmål.

- Sindsygt vigtigt

I samtlige de ni år filmen har været undervejs, har én ting nemlig stået klart for instruktøren.

- Hvis det her ikke fungerer i forhold til et grønlandsk publikum, så har jeg fejlet, punktum. Det kan godt være, at man så syntes filmen er fuldstændig fantastisk i Danmark og i udlandet, men hvis man ikke som grønlænder kan se sig selv i denne film, så har jeg fejlet.

- Det har være sindssyg vigtigt for mig.

Og noget kunne tyde på, at Kenneth Sorento ikke har ramt helt ved siden. De fire medvirkende har hver især set de scener, som de hver især har været involveret i. Siden har de og alle, der har været tilknyttet projektet set en rå udgave af filmen i Katuaq.

- Reaktionen var, at filmen føltes som var den fortalt indefra.

Tager ikke parti

Og når det gælder isskosserne, så syntes instruktøren også at være styret klar af de største af dem.

- Folk oplever filmen som, at jeg ikke tager parti, - og det var det folk sagde, det kan du ikke.

Men selvom Kenneth Sorento lægger vægt på, at filmen skal tale til et grønlandsk publikum, så håber han, at den også vil ramme plet i Danmark og overfor et internationalt publikum. Han mener nemlig at spørgsmålet om selvstændighed, identitet og sprog rækker langt ud over Grønland.

- Vi diskuterer, hvad vil det sige at høre til. Hvornår hører du hjemme i et land? Hvornår kan du kalde dig dansker? Hvornår kan du kalde dig amerikaner, hvornår kan du kalde dig grønlænder?

- Det er en global diskussion, det er noget vi går sindssygt meget op i over hele verden, fordi vi har denne konflikt mellem globalisering på den ene side og tradition på den anden.

Tydeligt grønlandsk aftryk

Flere andre grønlandske filmfolk udover Jørgen Chemnitz og Malik Kleist har været involveret i 'Kampen om Grønland'.

Producerne Nina Paninnguaq Skydsbjerg Jacobsen og Emile Hertling Péronard har været tilknyttet som konsulterende producere. Ulannaq Ingemann og Anders Berthelsen har produceret droneoptagelser til filmen.

Franz Petersen leverede vigtige optagelser fra valgnatten i Uummannaq.

Angunnguaq Larsen og Qillanguaq Q Berthelsen har lavet ekstra lydoptagelser og klipper Henrik Fleischer gjorde en afgørende vigtig indsats under udviklingsfasen. Skuespiller Vivi Nielsen har oversat den endelige film fra grønlandsk til dansk.

Billetter til den digitale udgave af CPH.DOX kan købes fra på mandag viawww.cphdox.dk/online. 'Kampen om Grønland' kan ses fra på tirsdag. CPH..DOX arbejder ligeledes på at gennemføre festivallens konkurremcer. ‘Kampen om Grønland’ er udtaget til hovedkonkurrencen.