Forsvaret

Inspektionsskib kan blive offer for sparekniv

Milliardbesparelse i Forsvaret kan få alvorlige konsekvenser for Arktisk Kommandos opgaveløsning

Inspektionsskib Thetis
kan risikere at miste et af inspektionsskibene, hvis forslaget til besparelse føres ud i livet af den danske regering i forbindelse med forsvarsforliget Arktisk Kommando

Forsvaret er blevet pålagt at finde besparelser for knapt en milliard forud for vedtagelsen af det nye forsvarsforlig.

Forslagene til besparelserne fremgår af den 1.000 sider lange budgetanalyse, der er udarbejdet af konsulenthusene Boston Consulting Group og Struensee & co.

Analysen er fremsendt til forligsparterne, og i løbet af september og oktober vil den blive behandlet i Finansministeriet, hvorefter den endelig rapport afleveres til politikerne sammen med regeringens udspil til et samlet forsvarsforlig, som udover besparelser på tværs af Forsvaret også kommer til at rumme løft og tilførsel af midler.

Tidligere har det lydt fra forsvarsministeren, at Forsvarets rolle i Arktis skal styrkes, men hvordan det helt præcist bliver udmøntet, er ikke på plads.

Flere forslag i budgetanalysen peger dog på besparelser i Grønland, hvilket ifølge forsker i arktisk politik, Jon Rahbek-Clemmensen fra Syddansk Universitet, forekommer mærkværdigt, hvis de gennemføres.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS