Ingeniørforening: Dumt og naivt

Den danske ingeniørforening IDA tager afstand fra storskalaloven. Kina har mere brug for Grønland end omvendt, mener foreningen

Foto: Leiff Josefsen

Storskalaloven er hastet igennem, og den vil kun skabe få, lokale arbejdspladser.

Det mener formand for IDA’s arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen.

- Det virker ikke særligt smart at åbne for et parallelt arbejdsmarked stort set uden regler. Man skal være temmelig dum og naiv, hvis man tror, at kineserne giver noget væk. Hvis der kommer mere end en håndfuld arbejdspladser til grønlænderne, så må du kalde mig Mads.

Sådan sagde Morten Thiessen for nylig til ing.dk.

- Jeg undrer mig over, at grønlænderne har så travlt. Det virker, som om de ikke helt har forstået, at kineserne har mere brug for dem end omvendt. Så vidt jeg ved, løber grønlændernes undergrund ingen steder. Så hvis de lige havde brugt noget mere tid på at tænke konceptet igennem, kunne det være, de havde fået sig en bedre aftale med kineserne, mener Morten Thiessen.

Mener du ligesom IDA, at Kina har mere brug for Grønland end omvendt?

Powered by Labrador CMS