Ingen sundhedsfarlig forurening i ildelugtende vand

Flere borgere i Nuuk har siden i går oplevet drikkevandet, der lugter. Der er foretaget ekstra vandprøver, som man afventer svar på, oplyser Departementet for Forskning og Miljø.

Obs. Opdateret klokken 14.20 med yderligere oplysninger fra departementet for forskning og miljø.

Siden i går har flere borgere i Nuuk luftet deres undren over ildelugtende vand og underlig smag på de sociale medier.

Nukissiorfiit og departementet bekræfter, at borgere har rettet henvendelse vedrørende drikkevandet.

De seneste vandprøver foretaget den 18. august viser, at der ikke er nogen mikrobiologisk forurening af drikkevandet.

Departementet for Miljø oplyser, at der i dag er taget ekstra vandprøver af drikkevandet i Nuuk, og at resultatet af disse vandprøver forventes indenfor få dage.

Dog er der ingen grund til bekymring, oplyser departementet.

- Landslægen og Departementet for Forskning og Miljø vurderer, at den afvigende lugt ikke er sundhedsskadelig, men der er selvfølgelig vigtigt, at Nukissiorfiit hurtigt får fjernet lugten, udtaler Departementschef i Departementet for Forskning og Miljø Mette Skarregaard Pedersen.

Departementet for Forskning og Miljø oplyser, at Nukissiorfiit laver ekstra skylninger af deres filtre, idet det vurderes, at den afvigende lugt hænger sammen med mange små fisk i vandsøen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS