Ingen smittede blandt dagens testede

Tirsdag er omkring 90 person blevet testet for corona i Nuuk. Ingen er testet positive, men myndighederne understreger, at alle skal blive i karantæne.

Tirsdag aften kan Selvstyret melde ud, at ingen af dagens omkring 90 testede personer i Nuuk er smittet med coronavirus på nuværende tidspunkt.

Det betyder dog ikke, at ingen er smittede, påpeger Selvstyret i en pressemeddelelse.

Inkubationstiden kan være lang fra man bliver smittet, til man tester positiv. Derfor skal alle testede fortsat være i karantæne minimum syv dage fra de har været udsat for smitterisiko og derefter skal de testes igen. Først efter en negativ retest kan de komme ud af deres karantæne, lyder beskeden.

Alle skal testes

- Det er vigtigt, at man husker at være opmærksom på symptomer i op til 14 dage efter, at man har været udsat for smitte, også selvom man skulle have været testet negativ for covid-19 i dag eller i morgen.

Man kan se hvilke symptomer, man skal være opmærksom på inde på corona.gl, der kan man også læse mere om hvordan man forebygger smittespredning og hvornår der vaccineres i din by.

Testcenteret i Nuuk holder åbent igen i morgen, onsdag den 16. juni fra kl. 09.00-09.30 for de resterende personer, der har deltaget og opholdt sig til kaffemik eller konfirmationen eller på anden måde har være udsat for smitte.

I de kommende dage vil der ske opfølgning blandt kontakter til den smittede i Ilulissat.

Powered by Labrador CMS