Ingen pukkelhvaler denne gang

Det danske rigsfællesskab er blevet helt isoleret af EU på denne uges hvalmøde i Chiles hovedstad, Santiago, skriver Ritzau. De øvrige EU-lande satte torsdag hælene i over for en dansk anmodning om en ekstra kvote på 10 pukkelhvaler til Grønland. I forvejen har grønlænderne som oprindeligt folk fået tilkendt kvoter på 200 vågehvaler, 19 finhvaler og to grønlandshvaler, men hjemmestyret har ønsket 10 pukkelhvaler oven i for at tilfredsstille behovet for kød.

Det vil EU ikke være med til. Og da EU-landene minus Danmark udgør 20 ud af de 80 medlemslande i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), er de mange nok til at være et blokerende mindretal, forklarer den danske hvalkommissær, Ole Samsing ifølge Ritzau.

Der stilles tre krav, for at grupper af oprindelige folk kan få tilkendt hvalkvoter: Videnskaben skal sige god for, at bestanden kan tåle det. Fangsten skal være ordentligt reguleret. Og endelig skal der være et behov, som er dokumenteret og anerkendt af IWC.

- EU har accepteret de første to ting, men vil ikke acceptere, at Grønlands behov for 670 ton hvalkød om året er dokumenteret, fordi det er sket i en 17 år gammel rapport fra 1991. EU har opstillet en række betingelser, som de fortolker skarpt. Det er selvfølgelig et problem. Jeg er overrasket og betuttet over EU, siger Ole Samsing til Ritzau fra Santiago.

Den danske kommissær forsøgte torsdag morgen at overtale sine kolleger i de øvrige EU-landene til at skifte standpunkt, men uden held. Det hjalp heller ikke, at den danske delegation tilbød at gå otte dyr ned i kvoten for finhvaler mod at få de 10 pukkelhvaler i stedet. Senere blev sagen diskuteret i plenum i to en halv time.

- Her har jeg bekræftet, at vi gerne vil have den kvote, og at jeg om nødvendigt gerne vil have en afstemning. Den er sådan set tabt på forhånd, fordi EU holder fast, men det er nødvendigt at markere en interesse, for det går så videre til næste år. Dér står den nu: Vi har ikke tabt nogen af de kvoter, vi fik sidste år, men sandsynligheden for, at vi får nye kvoter, betragter jeg som ringe, siger Ole Samsing.

IWC er i forvejen tæt på at være handlingslammet, fordi grupperne af modstandere og tilhængere af hvalfangst er omtrent lige store og står meget stejlt over for hinanden. Derfor har man nedsat en arbejdsgruppe, der skal mødes nogle gange frem mod næste årsmøde og forsøge at skabe mere tillid og dialog mellem landene. Danmark er med i gruppen.

Desuden har formandskabet på årsmødet i Chile anmodet om, at medlemmerne undlader at sætte kontroversielle forslag til afstemning. Det vil sandsynligvis medføre, at der ikke bliver nogen afstemning i år om at etablere et hvalreservat i Sydatlanten. Den danske regering er kommet i mindretal i Folketinget i dette spørgsmål og er blevet tvunget til stemme ja, selv om V og K er imod reservatet sammen med Grønland og Færøerne.

Andre kontroversielle emner er Japans såkaldt videnskabelige hvalfangst af 1000 hvaler årligt, hvis kød sælges på fiskemarkeder, samt et japansk ønske om at få hvalkvoter til fire kystsamfund, der traditionelt har fanget hvaler.