Gå til hovedindhold

Ingen har i dag ret til at udnytte uran

Der er ingen rettighedshaver, som i dag har tilladelse til at efterforske uran, som har krav på at få en udnyttelsestilladelse, oplyser Jens-Erik Kirkegaard

Det er medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, IA, som i et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkeruisut er interesseret i de juridiske konsekvenser ved at ophæve nultolerance-politikken.

Hun beder blandt andet om en redegørelse for den juridiske betydning ved en principiel ophævelse af nultolerancen. Hun er speicelt interesseret i at vide, om denne ophævelse vil betyde ændringer af Råstofloven.

Naalakkersuisoq for blandt andet råstoffer Jens Erik- Kirkegaard, Siumut, svarer, at hvis Inatsisartut beslutter at ophæve nultolerance princippet, kan Naalakkersuisut fastsætte nærmere og særlige bestemmelser om udnyttelse og eksport af uran og andre radioaktive mineraler.

- Bestemmelserne kan fastsættes ved udstedelse af bekendtgørelser og meddelelse af udnyttelsestilladelser med relevante tilladelsesvilkår, siger han.

Han mener endvidere, at Råstofloven vil kunne anvendes uden væsentlige  ændringer.

- En nærmere vurdering må dog afklare, om det vil være hensigtsmæssigt at foretage enkelte ændringer af loven, særligt for at sikre en klar gennemførelse i grønlandsk ret af internationale regler vedrørende udnyttelse og eksport af uran og andre radioaktive mineraler, erkender han og vil ikke udelukke, at det også kan få betydning for anden grønlandsk lovgivning.

Naaja Nathanielsen vil vide om Naalakkersuisut kan afvise at behandle en ansøgning om uranudvinding.

Det mener Jens-Erik Kirkegaard godt man kan, da der ikke er nogen som har krav på udvinding. Heller ikke blandt de selskaber, som i dag har lov til at efterforske uran og andre radioaktive mineraler.

Han understreger, at en udnytelsestilladelse kun kan gives efter råstofloven, såfremt aktiviteterne kan udføres forsvarligt og i overensstemmelse med anerkendt god praksis.

- Det betyder, at Naalakkersuisut skal have sikret, at internationale aftaler overholdes og opfyldes ved udstedelse af bekendtgørelser, fastsættelse af tilladelsesvilkår, konkrete godkendelser, tilsyn og andre kontrolforanstaltninger, før der kan meddeles en tilladelse til udnyttelse af uran, oplyser Jens-Erik Kirkegaard, der i øvrigt ikke kan oplyse hvor lang tid der vil gå fra nultolerancen ophæves, til man kan godkende et mineprojekt, der indeholder uran.

Der skal gennemføres et større udredningsarbejde, som skal være på palds, før Grønland kan agere i fuld ovrensstemmelse med både internationale forpligtelser og rigsfællesskabets sikkerheds- og forsvarspolitik. Men Jens-Erik Kirkegaard kan ikke sige præcist, hvor lang tid dette arbejde vil tage.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER