Ingen hjælp at hente til Nivi Rosing

En ung studerende i Canada kan ikke bevise, at hun er grønlænder (Inuk), da der ikke findes lovgivning om etnicitet her i landet. Det handler om menneskerettighedskonventioner lyder det fra Departement for Udenrigsanliggender.

Departementet for Udenrigsanliggender kan ikke underskrive på Nivi Rosings dokument. Der må ikke underskrives på dokumenter der kan give fordele for nogle andre, som ingen andre kan få.

Nivi Rosing har fået mulighed for at spare på studieafgifter, mens hun studerer i Canada. Hun betragtes som Inuk i Canada, men Grønland kan ikke bevise dette.

Hun har skrevet til Kommuneqarfik Sermersooq, Formandens Departement, Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Departement for Finanser og Ligestilling og Departement for Udenrigsanliggender.

Sermitsiaq.AG har kigget på departementernes svar. Udenrigsdepartementet har svaret at de desværre ikke kan hjælpe hende, da der ikke er en lovgivning om etnicitet. Departementschefen for Udenrigsanliggender, Mininnguaq Kleist uddyber:

- Man kan godt bevise at hun er grønlænder, men der hvor det bliver svært er, at man er Inuit. Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men generelt kan jeg udtale mig. Som lovgivningen er nu, så må vi ikke skrive under på noget, der kan gøre forskel på folk på en måde, hvor den forskel der kan være giver nogle fordele, som andre ikke kan få, forklarer departementschefen for udenrigsanliggender.

Det betyder, at Nivi Rosing ikke kan bevise, at hun er Inuk i Canada, fordi etniciteten kan skabe ”højere status”, som andre ikke kan opnå.

Mulige løsninger – analyser venter

Mininnguaq Kleist oplyser, at Grønland er ved at kigge på mulige løsninger i Canada. Der er nemlig samarbejde mellem Canada og Grønland, når det kommer til uddannelse.

- Canada er i stand til at finde nogle løsninger, det ved vi fra vores samarbejde. Løsningerne skal stadigvæk overholde menneskerettigheder og andre ting. Vi skal vurdere og undersøge om vi kan benytte samme muligheder. Men vi har en lidt anden juridisk tradition, som kommer af Danmark og Europa, så det kan blive svært, siger Mininnguaq Kleist.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvilke analyser der skal laves. Men fortæller at flere analyser først skal laves og det er for tidligt, at udtale sig om lovændring.

- Det her handler blandt andet om europæisk menneskerettighedskonvention og nordiske konventioner. Og dem kan vi ikke ændre på. Måske kan man kigge på de oprindelige folks rettigheder, men der kan måske være nogle ting, hvor vi ikke har implementeret det i lovgivningen. Så det er stadigvæk for tidligt at sige noget, hvis der skulle være lovændring, forklarer Departementschefen for Udenrigsanliggender.

Kommunen registrerer ikke racemæssige forhold

Nivi Rosing er blevet optaget på universitetet i Canada, hvor hun vil studere oprindelige folk, en uddannelse som hverken kan tages i Grønland eller i Danmark.

I første omgang tog Nivi Rosing kontakt til ICC, da hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. Så blev hun henvist til Kommuneqarfik Sermersooq, som heller ikke kunne hjælpe hende.

Kommuneqarfik Sermersooq kan ikke underskrive det dokumentet hun har fået fra universitet, da kommunen ikke har register over borgernes etnicitets forhold.

- Kommuneqarfik Sermersooq er ikke i besiddelse af oplysninger om borgernes etnicitet, da vi har ikke et register over borgerens racemæssige og etnicitets forhold. Derudover vil det heller ikke kunne lade sig gøre at fremkomme med en erklæring om borgeres etnicitet, da kommunen ikke er besiddelse af kriterier, som vil kunne danne grundlag for fastsættelse af ens etnicitets forhold.

- I den grønlandske lovgivning er der ingen definition af hvad det vil sige at være Inuk. Derfor bliver det i sagens natur ikke muligt at fastsætte etnicitet.

- Det eneste vi vil kunne hjælpe med at dokumentere borgens bopælsmæssige tilknytning til Grønland. Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Powered by Labrador CMS