Ingen erhvervsudvikling i Kangaatsiaq

Erhvervsudviklingen i den mindste by i Kommune Qeqertalik er blevet nedprioriteret i mange år – men slaget er ikke tabt endnu, mener politikere og erhvervsdrivende

– Den nye kommunalbestyrelse i Kommune Qeqertalik har sat større fokus på udviklingen i Kangaatsiaq. Derfor mener jeg, at der trods alt er grund til at bevare optimismen, siger Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit, som er medlem af Inatsisartut og af kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik

Skolebyggeriet til lidt over 60 millioner kroner i Kangaatsiaq, som er fuldfinansieret af Kommune Qeqertalik, er det største byggeri i byen i nyere tid. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Selvom byggeriet skabte begejstring og glæde blandt byens borgere og ikke mindst hos de lokale politikere, er der ikke yderligere byggeplaner i dette omfang i den nærmeste fremtid. Kun en håndfuld huse og bygninger er tilsluttet en kloakledning, og de faldefærdige og nedslidte veje er ikke asfalteret.

Der er ingen by-faciliteter som pengeautomat, og bagageindlevering for helikopterpassagerne foregår i den lokale Pilersuisoq-butik.

Der er ingen politistation og dermed ingen uddannede politifolk, ligesom der hverken er læge eller tandlæge i den lille by. Der er et gammelt lokalt ordsprog, der siger, at alting findes i overflod i Kangaatsiaq. Men taget den nuværende situation i betragtning, synes dette fine ordsprog ikke længere at være passende for byen, hvis indbyggertal er faldet fra 561 i 2019 helt ned til 509 i år. På trods af en dyster fremtidsudsigt og bekymrende forhold er slaget ikke tabt endnu, mener Inatsisartut- og kommunalpolitiker Hans Aronsen samt en lokal selvstændig erhvervsdrivende.

Nedslidte veje

I de senere år er der sket en omfattende asfaltering af vejene i de øvrige byer, som er Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq i Kommune Qeqertalik. Men vejene i Kangaatsiaq er i så dårlig forfatning, at der skal ske en omfattende renovering af vejnettet, før en asfaltering kan komme på tale, siger Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit, som er medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik for IA.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS