Ingen ekstra helikopter til Nordgrønland

På trods af udfordringer med trafikken i Uummannaq og Upernavik vil Naalakkersuisut ikke indsætte en ekstra helikopter, hvilket man netop har gjort i Sydgrønland.

Karl Frederik Danielsen, formand for IMAK, mener ikke, at alle skoler er lige godt klædt på til at skulle undervise de helt små børn i engelsk.
Naalakkersuisoq for Infrastruktur Karl Frederik Danielsen vil ikke gøre noget ved den udfordrede trafiksituation i Upernavik og Uummannaq.

I et svar til Sakio Fleischer oplyser den nye Naalakkersuisoq for Infrastruktur Karl Frederik Danielsen, at man er ”meget opmærksom på de udfordringer, som borgerne oplever inden for servicekontrakterne for passagerbefordring”.

Ingen penge

- Jeg kan oplyse dig om, at mit departement har undersøgt forskellige muligheder i forhold til at forøge helikopterkapaciteten på servicekontraktområderne. Det har dog vist sig, at det desværre ikke er muligt at forøge helikopterkapaciteten omkring Uummannaq og Upernavik inden for de givne økonomiske rammer, skriver Karl Frederik Danielsen til Sakio Fleischer, der havde rejst spørgsmålet via et åbent brev.

Henviser til seminar

Den nye naalakkersuisoq henviser derimod til nogle infrastrukturseminarer.

- De forhold, som blev taget op på disse seminarer er noteret og vil indgå i de kommende overvejelser i forhold til servicekontraktbetjeningen, lyder det nedslående for borgerne i nord.

Karl Frederik Danielsen henviser til et kommende infrastrukturseminar, som skal gennemføres til foråret, hvor man vil gå i gang med at se på, hvordan servicekontrakterne skal udformes, når den nuværende udløber.

Powered by Labrador CMS