Ingen dobbeltmandater i IA Nuuk
Inuit Ataqatigiits lokalafdeling i Nuuk benytter sig ikke af dobbeltmandater. Det giver fokuserede polikere og mere forberedelsestid i det politiske arbejde.
Medlemmerne i Inuit Ataqatigiits lokalafdeling i Nuuk benytter sig ikke af muligheden for et dobbeltmandat.
Politiske aktive, der er medlemmer i Nuuk Inuit Ataqatigiit, har kun ét politisk hverv.
Det påvirker arbejdet i kommunalbestyrelsen positivt, mener den nye borgmester.
- I forhold til forberedelsestiden og til interne møder er det meget godt med den ordning. Vi ved, hvor vi har hinanden, og vi har mulighed for at være fleksible. Ansvaret i kommunen er stort, og der er rigeligt med opgaver til den enkelte politiker, fortæller borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen (IA).
Større ansvar i hovedstadskommunen
Inuit Ataqatigiits lokalafdeling i Nuuk har stoppet muligheden for dobbeltmandater for omkring fem år siden. Grunden til dette er, at med en stor kommune, der har Grønlands hovedstad som en af byerne, så er der også et større ansvar at påtage sig som kommunalpolitiker.
- Det kræver mere tid til forberedelse, og flere møder både internt og med andre. Og så er der generelt mere arbejde for kommunalpolitikerne. Derfor fastholder vi denne ordning, forklarer formanden for IA’s lokalafdeling i Nuuk, Inge Olsvig Brandt.
Med et større ansvar og flere opgaver, kræver det også at fokusere de politiske kræfter. Når kommunalpolitikerne ikke har et mandat i Inatsisartut, så er der mere indflydelse for partiet i det lokale samfund, mener formanden.
- Det gode ting er, at vi har mere overskud til at fokusere på arbejdet. Det betyder også at demokratiet i partiet styrkes, især med sådan en stor kommune, siger Inge Olsvig Brandt.
Ingen dobbeltmandater – ingen fravær
Kommunalbestyrelsen holder møder én gang eller et par gange om måneden. Det betyder, at kommunalpolitikerne har et almindeligt arbejde i det daglige, men holder møder og forbereder sig til møderne, udover deres respektive arbejde.
For borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq er det en fordel, at partifællerne er lige til at komme i kontakt med. Alle IA’s medlemmer i kommunalbestyrelsen ved, hvor de har hinanden – også under Inatsisartuts møder.
- Vi har jo set, at Inatsisartut bliver prioriteret i de to til tre måneder, der er møder. De betyder, at medlemmerne i kommunalbestyrelsen, der har et dobbeltmandat, ikke kommer til møderne i kommunalbestyrelsen, da de prioriterer Inatsisartut. Den udfordring har vi ikke her, da alle politikerne fokuserer på kommunalpolitikken. Det giver engagerede politikere, der har kendskab til det kontinuerligt arbejde, siger Charlotte Ludvigsen, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.
Inge Olsvig Brandt påpeger, at IA’s lokalafdeling i Nuuk selv har besluttet denne ordning, og at andre lokalafdelinger selv må bestemme, om de vil benytte sig af dobbeltmandater eller ej.
Læs hele sagen:
-
Hver fjerde Inatsisartut-politiker har et dobbeltmandat
-
Inatsisartuni politikerit sisamararterutaat marlunnik qinigaaffeqarput
-
Dobbeltmandater risikerer at svække demokratiet
-
Marlunnik qinigaaffillit tamat oqartussaanerannik innarliisinnaasut
-
IA Nuuk marlunnik qinigaatitaqarusunngilaq
-
IA Nuuk marlunnik qinigaaffeqartitsinngilaq
-
Marlunnik qinigaaffeqartut qanoq isumaqarfigaagit?
-
Hvad mener du om dobbeltmandater?
-
Marlunnik qinigaaffeqarneq atorunnaarli
-
Afskaf dobbeltmandater