Ingen coronavacciner i sommerferien

Sundhedsvæsenet holder pause med at vaccinere mod Covid-19 i sommerperioden. Sidste frist for vaccine for Covid-19 inden sommerferien er fredag den 17. juni.

Det sidste stik før sommerferien bliver givet fredag den 17. juni. Vaccination mod Covid-19 skal holde stille i sommerperioden.

Skal du rejse ud af landet og mangler fortsat vaccination mod Covid-19? Så er det på tide at planlægge, hvornår du skal forbi dit sundhedscenter.

Sidste frist for at modtage en vaccine mod Covid-19 inden sommerperioden er nemlig fredag den 17. juni. Det oplyser landslægeembedet på sin hjemmeside.

- Efter den dato vil sundhedsvæsenet ikke tilbyde Covid-19 vaccinationer på grund af begrænsede ressourcer i sommerperioden, lyder det.

Landslæge Henrik L. Hansen oplyser, at genåbning af vaccinationer efter sommerperioden endnu ikke er fastlagt, men at myndigheden arbejder på en plan for det videre vaccinationsprogram mod coronavirus frem til efteråret.

Kan have undtagelser

- I tilfælde af pludselig opstået rejseaktivitet eller andre tilsvarende situationer kan det enkelte sundhedscenter beslutte at gøre undtagelser, men som udgangspunkt er den sidste frist den 17. juni, skriver landslægeembedet.

En række lande stiller fortsat krav om vaccination mod coronavirus ved indrejse.

Derfor anbefaler landslægeembedet, at alle rejsende holder sig opdateret og besøger den danske udenrigsministeriets hjemmeside for at se de aktuelle rejsevejledninger.

Powered by Labrador CMS