Gå til hovedindhold

Ingen bør udelukkes på grund af sproget

- Både Danmark og Grønland har skrevet under på, at ingen skal udelukkes fra den demokratiske proces på grund af sproget. Johan Lund Olsen, IA, maner til jorden, at man ikke skaber splittelse 

- Det er mig magtpåliggende at minde om, at begge Selvstyrekommissioner klart har lagt til grund, at ingen i det grønlandske samfund med dansk-grønlandsk baggrund bør udelukkes fra den demokratiske proces alene begrundet i sprog.

Sådan skriver Johan Lund Olsen, Inatsisartut-kandidat for Inuit Ataqatigiit, i en pressemeddelse.

- Begge kommissioner har aldrig på noget tidspunkt ønsket, at op imod en fjerdedel af befolkningen bør afskæres fra deltagelse i det politiske liv i Grønland. Derfor bør alle, inklusive Partii Inuit, altid huske på den lille, men vigtige detalje, at valgret og valgbarhed ikke kan skilles ad. Har man valgret, er man også valgbar og omvendt, skriver Johan Lund Olsen, der glæder sig over, at grønlandsk blev indført som officielt sprog ved selstyrets indførelse.

Han skriver videre, at det går over stregen, når man kræver, at der udelukkende skal tales grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut.

- Fakta er jo, at der i det grønlandske samfund er etniske grønlændere, som endnu udelukkende taler dansk, men som os alle andre også har stærke familiemæssige bånd og tilknytning. Disse medborgere skal fortsat sikres en medindflydelse ved udformningen og implementeringen af selvstyret. Selvstyreloven er forhandlet og udarbejdet med respekt for Grundloven. Samtidig er Selvstyreloven også udarbejdet med sigte på at respektere og overholde FN’s konventioner om menneskerettighederne, fremhæver Johan Lund Olsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER