Ingen afklaring om færøsk ansøgning i Nordisk Råd

Færøerne har søgt om fuldgyldigt medlemsskab i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Tirsdag 3. november præsenterede Høgni Hoydal, suppleant som samarbejdsminister for Poul Michelsen, ansøgningen på Nordisk Råds session på Christiansborg.

Præsidiet i Nordisk Råd skal nu behandle ansøgningen. Britt Lundberg, som kommer fra Åland og repræsenterer Finland, er valgt som ny præsident og sætter sig i stolen ved årsskiftet.

Den nye præsident synes godt om, at Færøerne vil yde mere i Nordisk råd, men kan dog ikke give løfter om fuldgyldigt medlemsskab.

Læs: Færørerne vil opgraderes i Nordisk Råd

Forhindringer
- Jeg kan ikke give nogle løfter, da ansøgningen ikke er blevet behandlet endnu. Det er ofte sådan, at man ser forhindringer, når man læser aftaler eller regelværk. Jeg håber dog, at man også vil lede efter muligheder, siger Britt Lundberg til Kringvarp Føroya.

Kun suveræne stater
Nordisk Råd bygger på Helsingfors-aftalen, og den bliver fortolket sådan, at kun selvstændige stater kan være fuldgyldige medlemmer.

Britt Lundberg siger, at hun godt kender til de juridiske problemstillinger, men hun kan ikke give et klart svar, før sagen er belyst nærmere.

Høgni Hoydal er forundret over, at man stadig 40 år efter Færøernes første ansøgning afviser den.

- Hidtil – og i 40 år – har man afvist den færøske ansøgning med begrundelse i forskellige juridiske blokeringer - Helsingfors-aftalen og gamle statsretlige opfattelser. Det er opfundne undskyldninger for ikke at tage politisk stilling, siger Høgni Hoydal.

Venstrefløjen støtter
I Nordisk Råd, er der kun en samarbejdsgruppe, Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, som har tilkendegivet, at de støtter Færøernes ansøgning.

- Færøerne er kommet længst af de selvstyrende områder, og da Færøerne ønsker fuldgyldigt og selvstændigt medlemskab, så støtter vi dem, siger Steingrimur J. Sigfússon, formand for VSG-gruppen til Kringvarp Føroya.

Han mener ikke, at Helsingsfors-aftalen kan bruges til at afvise ansøgningen, fordi den aftale kan ændres.

- Jeg ser det ikke som noget argument, at det står i en gammel traktat, at det er et samarbejde mellem stater, Steingrimur J. Sigfússon.

Dansk – færøsk problem
Færøernes udsigt til fuldgyldigt medlemskab er ikke blevet bedre af, at det nu også er blevet gjort til et problem i forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Her bliver både grundloven og fuldmagsloven fra 2005 nævnt som en forhindring.

Ifølge fuldmagstloven kan landsstyret ikke alene træffe en beslutning i forhold til internationale retslige aftaler, som både vedrører Færøerne og Grønland.

Det kaldes DFG-forordningen, hvor Danmark i internationalt samarbejde stemmer på vegne af Færøerne og Grønland.

- Jeg tror, at det bliver et af punkterne, som vi vil debattere meget grundigt i de kommende uger og måneder. Det er svært at udtale sig præcist, før vi har fået den danske regerings vurdering, siger Henrik Dam Kristensen (S), afgående præsident i Nordisk Råd.

Udfordringer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) henviser til Helsingfors-aftalen og grundlovsmæssige udfordringer. Men også til, at Danmark før har arbejdet med at skabe en ordning, hvor Færøerne i praksis bliver betragtet som selvstændige medlemmer af Nordisk Ministerråd.

- Jeg vil tilkendegive at fortsætte drøftelserne med Færøerne med henblik på at sikre, at man får så megen indflydelse og så fri adgang til deltagelse i det nordiske samarbejde, som det nu kan lade sige gøre indenfor de juridiske rammer, som er gældende, siger Lars Løkke Rasmussen.

Fjerde gang
Færørernes lagmand, Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin), kan ikke forstå, at grundloven bliver inddraget i diskussionen nu, hvor Færørne søger for fjerde gang.

- Det har jeg ikke oplevet før. Grundloven har ikke været et problem. I 1980 var det Anker Jørgensen, daværende statsminister, som søgte på vegne af Færøerne, siger Aksel V. Johannesen.

Der er ingen tidsfrist for, hvornår præsidiet skal færdiggøre behandlingen af ansøgningen.

Se fotos fra sessionen i bunden af denne artikel