Gå til hovedindhold

Inflationskrise: Koalitionens baglande får deres vilje - hjælpen er på vej

IA´s Mariane Paviasen kræver, at erhvervs- og råstofudvalget forholder sig til inflationskrisen samt RAL´s bebudede fragtprisstigning, mens Siumuts Doris J. Jensen kræver et samrådsindkaldelse igennem familie- og sundhedsudvalget. Naalakkersuisoq Erik Jensen (S) lover at hjælpen er på vej.

Nettet strammes om Naalakkersuisuts håndtering af inflationskrisen. Nu nøjes IA´s og Siumuts politiske ordførere ikke længere med opfordringer og løftede pegefingre.

LÆS OGSÅ: S & IA baglande rasler med sablen: Naalakkersuisut gør ikke nok for lavindkomstgrupperne

De to politikere vil nu have Inatsisartuts relevante udvalg i aktion i forhold til den inflationskrise, der for hver dag bliver bliver tydeligere, og som tynger især de mindrebemidlede i samfundet.

Inatsisartut-udvalg skal i aktion

Mariane Paviasen (IA) kræver nu, at Inatsisartuts erhvervs- og råstofudvalg forholder sig til inflationskrisen og RAL´s bebudede fragtprisstigning:

- Jeg har i forrige uge skrevet om og efterlyst handling i forhold til inflationskrisen, men der kommer ikke nogen reaktion og handling. Som konsekvens af det, kræver jeg nu, at vi i Inatsisartuts erhvervs- og råstofudvalg forholder os til de problemer, der er forbundet med inflationskrisen og ikke mindst forholder os til RAL´s bebudede fragtprisstigning, fortæller Mariane Paviasen igennem sin FB.

Doris J. Jensen (S) kræver overfor familie- og sundhedsudvalget, at udvalget skal indkalde Naalakkersuisoq for sociale anliggender, familier, arbejdsmarked og indenrigsanliggender, Jess Svane til et samråd, specielt med henblik på at få vished om, hvad Naalakkersuisut har tænkt sig at gøre i forhold til fiskere og fangere i Qaanaaq-området, og for at få vished om hvorvidt der er en hjælpepakke på vej.

Naalakkersuisoq for finanser: Hjælp på vej

Det lykkedes Sermitsiaq.AG at komme i kontakt med Naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S) umiddelbart før artiklens udgivelse.

Erik Jensen fortæller, at Naalakkersuisut har travlt med at forberede konkrete hjælpetiltag.

Han kan dog ikke på nuværende tidspunkt fortælle i detaljer om, hvad hjælpen indeholder, og hvem der får adgang til hjælpen:

- Vi har meget travlt i Naalakkersuisut med at udforme en hjælpepakke til de hårdest ramte borgere og erhvervsgrupper på bestemte distrikter, fortæller Erik Jensen og fortsætter:

- Men vi skal selvfølgelig først indhente godkendelse hos Inatsisartuts finansudvalg, og jeg regner med at vi kan være færdige med oplægget i den nærmeste fremtid og sende en ansøgning om bevilling, der skal dække hjælpen, slutter Naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S).

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER