Indsamling til Haiti

Røde Kors arrangerer næste lørdag den 31. januar indsamling til fordel for jordskælvsofrene flere steder på kysten. I Nuuk kan man donere penge i forbindelse med kulturnatten.

Foto: Polfoto.

I morgen lørdag, under kulturnatten i Nuuk, bliver det muligt at donere til Haiti, skriver knr.gl.

Flere af kulturnattens aktører har nemlig sagt ja til at samle penge ind, blandt andre svømmehallen Malik, Air Greenland, Pinngortitaleriffik/Naturinstituttet, Politi- og Brandstationen og mange flere.

Røde Kors genbrugsbutik er åben frem til klokken 22, og hele omsætningen går til Haiti.

På grund af indsamlingen under kulturnatten, kommer der ikke en husstandsindsamling i Nuuk, oplyser Røde Kors.

Det gør der til gengæld i flere andre byer på kysten, nemlig Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq, Sisimiut, Ilulissat og Qasigiannguit. Her vil Røde Kors-folk gå rundt med indsamlingsbøsserne søndag den 31. januar.

Derudover kan man donere penge ved at ringe til følgende telefonnumre:

163 for at donere 25 kroner,

166 for 50 kroner eller

169 for at donere 100 kroner.

Derudover kan man også donere via banken på kontonummeret 6471-800-800-8.

Lene P. Møller, fungerende formand for lokal afdelingen i Maniitsoq meddeler, at genbrugsforretningen i Maniitsoqi forbindelse med kulturnat arrangementet i Maniitsoq lørdag, holder åbent fra klokken 19 til 21, hvor indtægterne går til Landsindsamlingen.

Maniitsoq deltager også i husstandsindsamlingen den 31. januar.

Powered by Labrador CMS