Indsæt flere flyvninger til Uummannaq

NUSUKA efterlyser fleksibilitet fra Air Greenlands side

NUSUKA efterlyser fleksibilitet fra Air Greenlands side og beder om, at flere flyvninger til Uummannaq sættes ind op til påskeferien. Foto: Polfoto

Det er ikke muligt at flyve til og fra Uummannaq før den 5. april. Det meddelte KNR’s morgenradioavisen i dag. Air Greenland begrunder det med, at der er mange rejsende op til påsken.

Den grønlandske arbejdsgiverforening NUSUKA efterlyser i den forbindelse fleksibilitet fra Air Greenlands side, når der er alt for store søgninger på bestemte destinationer i en periode.

- Når Air Greenland ved, at der ikke er mulighed for at rejse til og fra Uummannaq i så lang tid, så burde selskabet indsætte ekstra fly for, at imødekomme den efterspørgsel der er opstået. Det må også gavne Air Greenland økonomisk at kunne transportere flest mulig rejsende, skriver formand for NUSUKA, Gerth B. Lynge i en pressemeddelelse.

Turisme

- Da Uummannaq er et kendt turist destination, burde man altid i vidt muligt omfang sørge for at der er rejsemuligheder hele tiden, således at turister og andre ikke bliver skuffede og i fremtiden og ser bort fra Uummannaq som feriedestination.

Gerth B. Lynge mener, at de manglende flypladser vil skade landets udvikling på turisme området på længere sigt og at turister langsomt vil miste interessen for at rejse til Grønland, hvis denne tendens fortsætter.

- Hvad bliver det næste, at man ikke kan komme til og fra Ilulissat i en til to uger? Spørger Gerth B. Lynge, som mener, at der også må være mange her fra landet, som også ønsker at rejse til Uummannaq i påsken, når der ikke er flere pladser tilbage.

- Vil vil hermed stærkt opfordre Air Greenland hurtigst muligt til at vise ansvar for rejsendes behov her i landet, især på denne tid af året hvor Air Greenland er den eneste mulighed for, at rejse mellem landsdelene, siger Gerth B. Lynge.

Powered by Labrador CMS