Indhandlingsskibe giver Royal Greenland hovepine

Indhandlingsskibe har skabt ulige konkurrenceforhold for de selvstyreejede fiskefabrikker, mener Royal Greenland og Arctic Fish Greenland. Men Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, APNN, forventer stadig stor interesse for indsættelse af indhandlingsskibe flere steder igen i 2019

Royal Greenland A/S har fire fiskefabrikker i forvaltningsområdet Uummannaq, mens Avannaa Seafood Aps, er det eneste konkurrerende selskab, der også har en fiskefabrik i Uummannaq. Uummannaq Seafood A/S, hvis ejerkreds delvis omfatter Halibut Greenland Aps, havde en fiskefabrik i Illorsuit, men den lukkede samtidig med lukningen af bygden sidste år. Men selskabet indsatte tilgengæld et indhandlingsskib i Uummannaq-fjorden i år.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Royal Greenland A/S og dets datterselskab Arctic Fish Greenland A/S råder over hele otte fiskefabrikker i forvaltningsområdet Upernavik, og møder indtil videre ingen konkurrence, hvad angår landbaseret fiskeproduktion i området. Men det nye selskab Nuussuaq Fish Aps, indsatte et indhandlingsskib ved Nuussuaq i løbet af sommeren 2018. Selskabet har også vist interesse for etablering af en ny fiskefabrik i Nuussuaq. Blandt andet på grund af indhandlingsproblemer i Kangaatsiaq-området indsatte Royal Greenland A/S skibet Maniitsoq for indhandling af torsk.

Men Kitaa Seafood Aps, som skulle indsætte et indhandlingsskib til torsk i Nuuk-området og Papik Fish Aps, der skulle have placeret skib ved Kangersuatsiaq, har ikke effekturet deres tilladelser fra Naalakkersuisut i 2018.

Departementet for Fisker, Fangst og Landbrug, APNN, oplyser, at interessen for hellefiskemarkedet i Nordgønland har været stigende i de seneste år. Men både Royal Greenland A/S og Arctic Fish Greenland A/S er enige om, at indsættelse af indhandlingsskibe har skabt store ulige konkurrenceforhold i forvaltningsområderne Uummannaq og Upernavik.

Ulempe for Royal Greenland

Jens K. Lyberth, der er direktør i Royal Greenland A/S, siger, at selskabet har brugt store summer på renovering og genåbning af flere fiskefabrikker langs kysten. Dermed har selskabet skabt arbejdspladser, men også givet kystnære fiskere bedre indhandlingsmuligheder.

Men de konkurrerende indhandlingsskibe i forvaltningsområderne Uummannaq og Upernavik har i 2018 givet Royal Greenland A/S alvorlig hovedpine.

- Vi kan selvfølgelig mærke konkurrencen fra Avannaa Seafood Aps i Uummannaq-byen. Denne form for landbaseret konkurrence er en ligeværdig konkurrence indenfor fiskeriproduktion. Noget helt andet er, når indhandlingsskibe begynder at konkurrere direkte med vores landbaserede fiskefabrikker. Det er skaber en ulige konkurrence, siger han til Sermitsiaq.

Du kan læse mere om indhandlingsskibene i avisen Sermitsiaq. Du kan få avisen gennem linket nedenfor.

Powered by Labrador CMS