Indgreb kan stoppe lærerblokade

Et politisk indgreb kan med ét slag opløse lærerforeningens blokade af lærer-ansættelser. Spørgsmålet er, om politikerne ser det som en mulighed?

Medlem af naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen undgik behændigt at svare klart på netop dét spørgsmål, da der her til formiddag var indkaldt til pressemøde om blokaden, der trådte i kraft i går.

- Vi håber ikke, at et politisk indgreb bliver nødvendigt, svarede hun.

- Men kan I afvise, at I på et tidspunkt vil gribe ind og tvangsopløse blokaden?

- Vi kan ikke afvise noget i den her situation.

Politikerne griber normalt først ind med et indgreb, når der er tale om, at ”vitale samfundsinteresser” er på spil. Det store spørgsmål er, hvornår politikerne vurderer, at det er tilfældet? Er det for eksempel fra næste års skolestart, når der ifølge Imak vil mangle 100 lærere i landets klasseværelser?

- Vi håber under alle omstændigheder, at vi får løst tingene, inden vi når til det punkt, siger Maliina Abelsen, som påpeger, at Selvstyrets udpegning af en mæglingsmand er et regulært forsøg på at nå til en fredelig løsning med lærerforeningen, Imak.

Læs "Selvstyret: Derfor konflikt"

Læs "Mæglingsmand skal løse konflikt"

Hun afviser kategorisk Imaks anklage om, at indkaldelsen af en mæglingsmand er ”det rene skuespil”. Hun understreger, at arbejdsgiverne er parate til at indgå i seriøse forhandlinger med Imak.

- Vores største ønske er at få en afslutning på konflikten. Den må ikke gå ud over eleverne. Vi har fra politisk side ikke én eneste aktie i, at det her er endt med en blokade. Vi anser det som meget ærgeligt, at Imak har valgt at eskalere konflikten med det her kampskridt, siger Maliina Abelsen.

Konflikten mellem Imak og modparten, der repræsenteres af selvstyret og kommunerne, udspringer af de strandede overenskomstforhandlinger. Arbejdsgiverne kræver, at lærerne bruger mere af deres arbejdstid på at undervise. Imak påpeger, at lærerne i forvejen bruger 40 procent på at undervise, og at arbejdsgivernes udspil vil betyde, at lærerne går betragteligt ned i løn, fordi de ikke længere vil kunne få udbetalt overtidsbetaling.

Læs "Kommende lærer: Vi har vendt debatten"

- Totredjedele af afgangseleverne i folkeskolen er ikke umiddelbart klar til videre uddannelse. Det er ikke lærernes skyld. De gør et stort og vigtigt arbejde. Men det er vigtigt, at vi skaber nogle rammer, hvor lærerne kan gøre det, de er allerbedst til: Undervise noget mere! Dermed styrker vi også elevernes faglighed. I øvrigt er det forkert at sige, at lærerne sættes ned i løn. Lærernes grundløn vil ikke blive forringet, men det er klart, at nogle vil miste noget overtidsbetaling. Sådan må det være. Man kan ikke regne med i al evighed at få fast overtidsbetaling, fastslår Maliina Abelsen.