Skal der indføres topskat?

Nu indledes processen, som får betydning for alle borgere: Hvordan skrues fremtidens skattesystem sammen? - Vi ser på alle værktøjer, ikke kun hammeren, siger Naaja Nathanielsen.

Nogle af SIK´s medlemmer tilhører lavindkomst-grupperne. Skal de have fordel af de nye skattelove?

Oppositionen er verbalt væbnet til tænderne, når de første skridt snart tages til det, der kan gå hen og blive en serie af lovjusteringer på skatteområdet.

Det skriver avisen AG.

Forleden i Inatsisartut kridtede medlem af Naalakkersuisut, Naaja H. Nathanielsen (IA), banen tydeligt op.

- En skattereform bliver ikke et enkelt forslag, hvor vi løser alle problemer, men forskellige lovforslag, som spiller sammen. Efter dialog med Inatsisartuts partier vil forslagene blive fremsat drypvis fra efteråret og de kommende år, erklærede hun.

Allerede inden for de næste par uger vil partierne blive inviteret til de indledende drøftelser. Den nye koalition sigter mod brede forlig, helst med blå blok som aktiv medspiller. Målet er på den måde at sikre, at aftalerne ikke pludselig skydes i sænk efter et valg, og politikerne skal til at begynde forfra.

Naleraq er utilfreds med det hidtidige informationsniveau i processen. Ifølge Hans Enoksen sker der ting i selvstyretårnet og kulisserne, som partierne ikke gøres bekendt med.

- Jeg har som partiformand ikke en eneste gang modtaget tallene for den her påtænkte skattereform. Så jeg vil gerne vide: Hvem står egentlig for det hidtidige arbejde? Er det embedsmændene eller et enkelt medlem af Naalakkersuisut? Vi er ikke blevet inddraget, vi har ingen viden om det, sagde Enoksen i Inatsisartutsalen.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS