Indførelse af forvaltningsområde for Nuuk vil gavne fiskeriet
Det er vigtigt at nedbringe fiskeritrykket på hellefisk i Nuup Kangerlua, mener fiskerformand. Selvom der er delte meninger om størrelsen af bestanden i fjorden, er man enige om, at hellefiskene er blevet markant mindre
Naalakkersuisut har sat sig som mål at afskaffe kvotefrie zoner i fiskeriet efter hellefisk, og man vil i stedet oprette otte nye forvaltningsområder, heriblandt i Nuuk, gældende fra 1. januar næste år, skriver Sermitsiaq.
Fiskeri efter hellefisk genstartede i 2009 i Nuuk Fjorden, og der blev landet omkring 200 tons om året i de efterfølgende år, mens der i de senere år blevet fanget omkring 1100 tons hellefisk om året, hvilket er mere end det dobbelte af Naturinstituttets anbefalinger.
Bakker op
Fiskerne beretter selv også om, at hellefiskene er bekymrende små i Nuuk Fjorden. Fisker- og fangerforeningen NAPP i Nuuk mener, at etablering af forvaltningsområde for Nuuk vil få en gavnlig effekt for hellefiskebestanden, mens en lokal fisker, der fisker efter hellefisk, siger, at hellefiskebestanden er stigende i området.
Antallet af fiskere i Nuup Kangerlua har været stigende, og hvis denne tendens forsætter i fremtiden, kan det give bagslag for fiskeriet, mener formand for fisker- og fangerforeningen NAPP i Nuuk, Vilhem Egede, der støtter Naalakkersuisuts målsætning om, at gøre Nuuk til en forvaltningsområde.
– Der er risiko for, at fiskeritrykket bliver for stort, hvis man ikke begrænser tilstrømningen til Nuuk Fjorden. Men såfremt vi får tildelt en fastlåst hellefiskekvote i fremtiden, er det naturligvis ønskeligt, at fiskere, der har adresse i Nuuk, får mest mulig gavn af denne kvote, og dermed får større økonomisk udbytte af fiskeriet, siger han.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: