Indenskærs torsk overrasker i Sydgrønland

Efter flere års vanskeligt fiskeri efter torsk er der overraskende gode forekomster i fjordene, og det skaber optimisme blandt de hårdt prøvede fiskere

Ifølge fisker- og fangerforeningerne er torskeforekomsterne øget, ligesom torskene er blevet betydelig større.

For blot omkring to år siden var der ingen grund til store forhåbninger om fiskeriets fremgang i Sydgrønland i den nærmeste fremtid. For at gøre ondt værre viser de historiske optegnelser over fangsterne, at det kystnære fiskeri er meget begrænset sammenlignet med andre områder på kysten. Men fiskerierhvervet har taget en overraskende drejning, og der er tiltrængt optimisme i luften blandt de hårdt prøvede kystnære fiskere i Sydgrønland, da torskefangsterne indtil videre har vist overraskende positive resultater. Ikke alene er fangsterne øget, men antallet af store fisk er ligeledes øget betragtelig.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Lysere fremtid

Fiskeri efter hellefisk er dårligere i forhold til sidste år i farvandet omkring Narsaq. Til gengæld er torskeforekomsterne betydelig bedre end tidligere, hvor torskebestanden var næsten ikke eksisterende indenskærs. Men samtidig med gode udsigter til torskefiskeriet i år har stenbiderfiskeriet også været bedre i forhold til de forrige år. Mange torsk er ligeledes endt i stenbidergarnene, som fiskerne også lander på fiskefabrikkerne. Det siger Ole Jørgen Davidsen, der er formand for fisker- og fangerforeningen i Narsaq. Der er to fiskefabrikker i Narsaq, der ejes af henholdsvis Arctic Prime Fisheries Aps. og Royal Greenland A/S. Og han finder det vigtigt, at fiskefabrikkerne følger tæt med i fiskeriudviklingen, og allerede nu udtænker løsninger for at undgå indhandlingsproblemer.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS