Inden Nuuk: Tim roses til skyerne

Før Tim Christensens to koncerter i Nuuk i september giver BT hans sidste koncert fem ud af seks stjerner

I forbindelse med Akisuanerit Festival 28.-30. september giver Tim Christensen to koncerter i Katuaq. Foto: SIMON WEDEGE PETERSEN / DEMOTIX

”Tim i topklasse i Skanderborg - som snart sagt sædvanlig”.

Sådan lyder overskriften på BT’s anmeldelse af Tim Christensen & The Damn Crystals’ koncert på den netop overståede Skanderborg Festival.

I anmeldelsen, som får fem ud af seks stjerner, står der blandt andet:

”Fra stensikre Dizzy-klassikere som "Love Is A Loser's Game" og "Waterline" via "Jump The Gun", "Happy Ever After" og "Time Is The Space Between Us" til en forrygende udgave af Paul McCartneys "Live And Let Die" var det hér en fremragende rockkoncert.

Læs også "Tim Christensen kommer til Nuuk"

Hold da kæft, hvor spiller de godt, hold da kæft hvor er de sange solide og hold da kæft – afslutningsvis – hvor er det fedt, at vi stadig har et band, som sætter musikalske værdier som dynamik, balance og velforstået samspil så højt, som Tim og Damn Crystals gør det.

Ja, det er sgu’ da lige før, man får lyst til at sige tak for alle de fine oplevelser, de gutter har givet én i år. Men nu skal vi jo heller ikke overdrive…”, står der blandt andet i BT's anmeldelse, som du kan læse i fuld længde her.

Tim Christensen kommer til Nuuk i forbindelse med Akisuanerit Festival 28.-30. september. Hans to koncerter i hovedstaden har ikke noget at gøre med Medinas aflysning.

Powered by Labrador CMS