Her er Inatsisartuts nye formand
Som ventet faldt valget på Kim Kielsen (S) som ny formand for Inatsisartut. Han overtager posten efter Naleraqs Hans Enoksen.
Inuit Ataqatigiit indstillede som ventet Kim Kielsen til det ærefulde hverv som formand for Inatsisartut.
Det samme gjorde Siumut ikke overraskende. De ønsker Doris J. Jensen som suppleant til Kim Kielsen.
Naleraq meldte sig i koret og meldte at deres stemme også vil gå til Kim Kielsen og Doris J. Jensen.
Jens Napaattooq fik i samme ombæring ønsket sin formand velkommen tilbage i Inatsisartut, hvor han igen vil få mulighed for at bedrive mere aktiv politik
Demokraatit bakker også op om Kim Kielsen som ny formand for Inatsisartut, og Demokraatots formand Jens-Frederik Nielsen takkede Hans Enoksen for hans indsats på posten.
Alle tilstedeværende i salen stemte for Kim Kielsen.
- Tak for den fulde opbakning til. Jeg vil selvfølgelig behandle alle ens i min rolle som formand for inatsisartut. Et hverv jeg varetager for hele samfundet, lød det fra Kim Kielsen, da han overtog talerstolen og mødeledelsen fra Hans Enoksen.