Inatsisartut-valg: Hans Enoksen skuffet over tidligt valg

Partii Naleraqs formand Hans Enoksen er skuffet over, at Kim Kielsen udskrev valg før fiskeriloven var færdig

Her ses formanden for Partii Naleraq, Hans Enoksen. Han synes, valget kommer for tidligt

- Der venter ellers vigtige emner ved Inatsisartuts forårssamling, men nu kommer vi ikke videre. Derfor er jeg utroligt skuffet over udskrivelsen af valget.

Det siger Partii Naleraqs formand Hans Enoksen til Sermitsiaq.AG, efter Naalakkersuisut-formanden Kim Kielsen udskrev Inatsisartut-valg mandag.

Så frem til færdiggørelsen af fiskeriloven

Hans Enoksen ærger især over, at fiskeriloven blev ikke færdiggjort i denne valgperiode.

- Nu er al arbejdet mod færdiggørelsen af fiskeriloven faldet til jorden, hvor vi nu skal arbejde forfra. Og andre vigtige emner som udfordringer i infrastrukturen og lufthavnsbyggerier skulle også have været debatteret under den kommende samling. Derfor undrer jeg mig over, at der nu er blevet udskrevet valg, da Siumut ser disse emner som vigtige, fremhæver Partii Naleraqs formand, der havde håbet på valg efter forårssamlingen.

Selvstændighed i valgkampen

Men Hans Enoksen er klar til den kommende valgkamp. Han nævner disse emner, som partiet går til valg på:

- Det er Grønlands selvstændighed, fiskeri, lavere husleje og leveomkostninger samt styrkelse af den grønlandske arbejdskraft og erhverv, siger han.

- Tror du, at Partii Naleraq vil miste stemmer til Nunatta Qitornai?

- Alle partier vil blive ramt, svarer Hans Enoksen.

Samarbejdet med Siumut og Inuit Ataqatigiit har fungeret godt, siger han.

- Vi har ikke været enige i alle emner, men samarbejdet har været godt. Men det er helt op til vælgerne, om vi skal fortsætte samarbejdet, lyder det fra Hans Enoksen.

Powered by Labrador CMS