Inatsisartut-valg: Børnenes budskaber til politikerne afleveret

En lang liste af børns budskaber er nu blevet afleveret til politikerne fra børnerettighedsorganisationen MIO. Læs alle børnenes budskaber i artiklen

På Facebook har Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge indsamlet børns forslag til valgemner, som børn ønsker at bringe til politikerne op til valget

Børnerettighedsorganisationen MIO har indsamlet børns anbefalinger til valgemner og overdraget dem i dag, tirsdag, til de politiske partier og kandidater til Inatsisartut-valget, der sker den 24. april.

- For mange partier og valgkandidater er børn og unge et vigtigt valgemne. Derfor er det naturligt at spørge, hvad børnene selv mener er vigtigt at bringe ind i valgkampen. Det er jo dem, det handler om. Dernæst er det også en måde at vise respekt for børn og unge og tage hensyn til deres integritet og værdighed, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse, der har indsamlet børns forslag til valgemner, som børn ønsker at bringe til politikerne op til valget.

Læs børnenes budskaber her:

Sikre og trygge legepladser

  • Der bør gøres noget ved at man får splinter på legepladser og der bliver lavet hærværk omkring skraldespandende, så der er glasskår ved legepladserne.

Frygt for fulde folk

  • Børn oplever at være bange for at være ude at lege når der er fulde vrede folk som udøver vold mod hinanden. Dette gælder om det er om morgenen eller eftermiddagen.”De voksne skal tale om de fulde mennesker på gaden. De gør mig bange når de råber højt”, Dreng 11 år.

Velisolerede hjem og sundhed

  • Et barn oplever at deres gulve om vinteren er meget kolde og at hun og hendes lillesøster ofte fryser. Lillesøsteren bliver ofte syg.

Ufrivillig adskillelse af søskende

  • To søskende er ked af at de kun kan få lov at se deres søster, som er multihandikappet, 1 gang om året. De måtte få besøg af hende to gange om året, men nu hvor søsteren er blevet 18 år, har man ændret det til 1 gang om året. Pigerne ønsker at der kommer en ændring af loven så de kan få lov til at se deres søster mere en 1 gang om året.

Ønske om lige behandling for seksuelt krænkede børn

  • Et barn på 14 år ønsker at sagerne omkring krænkelser af børn ikke må stoppes: ”Når et barn fortæller at der har været seksuelt krænket og bragt til det retten er det vigtigt at sagen ikke stoppes, men bliver gjort færdigt. En hver som har været seksuelt krænket skal blive behandlet lige, ikke kun nogle. At have været igennem det er forfærdeligt”.

Information om hjælp til børn som har oplevet overgreb og seksuelle krænkelser

  • Ønsker at politikerne skal snakke om de alt for mange unge som har problemer. Der er mange børn og unge som er blevet seksuelt krænkede og voldtaget, som ikke tør at snakke om det. Nogle er bange og tør ikke få hjælp, så der er brug for at politikerne skal komme mere ud til de unge i gymnasierne. Alle under 18 år skal have informationer om hvor de kan få hjælp. Det er nemmere at finde hjælp i folkeskolen, men når man bliver ældre bliver det sværere.

Alkohol loven

  • En ung på 17 år, ønsker at vide hvorfor hun ikke må tage på cafe og drikke en kop cacao sammen med sin kæreste, efter kl. 20.00 om aftenen.

Mobning

  • En dreng på 7 år ønsker at der bliver gjort noget ved mobning. Han mener ikke det er godt at blive mobbet når man leger.

Legepladser, fritidshjem og klubber

  • Ønske om bedre og flere legepladser. Der mangler også en bedre klub, med gode muligheder for fritidsaktiviteter for de større børn.
  • Flere legepladser på skolerne.
  • Der ønskes ligeledes flere aktiviteter indendørs om vinteren, hvor børn kunne mødes på tværs af skoler. En dreng på 11 år, foreslår at man kunne droppe fritidshjem og i stedet kunne samle alle byens børn det samme sted.
  • En pige på 9 år ønsker færre børn i fritidshjemmet.

Lønudbetaling kl. 23.00 dagen før lønningsdag

  • Det er ikke godt at der bliver udbetalt løn kl. 23.00 om aftenen. Værtshusene bliver fyldt med mennesker når det sker, og de drikker torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Samtaler for børn i sorg

  • ”Hvem vil arbejde for sorggrupper på skolerne?”. Henvendelser sker fra en som har mistet en far og en bedstefar. På grund af sorg har vedkommende oplevet mindre lyst til at gå i skole. Og oplever stadigt at blive bange for at miste. Foreslår et sted for børn hvor man kan tale sammen.

Bedre beskyttelse fra voksne

  • Et barn på 12 år ønsker at vide hvornår de voksne vil begynde at beskytte børnene bedre. Deres naboer drikker ofte med andre voksne og barnet og dets søskende bliver bange for dem om natten og om morgenen.

Børn som placeres uden for hjemmet

  • ”Børn bør ikke blive flyttet væk fra deres mødre”. Dreng 7 år.

Flere og bedre pædagoger og lærere

  • Der mangler nogen gange voksne i Mini-klubben. Så begynder børnene at være uvenner og de bliver trætte. Pigen fra 3. klasse kunne godt tænke sig flere eller bedre pædagoger og lærere.

Trygt sted til unge LGBT

  • Unge LGBT mangler et trygt sted hvor de kan samles.

Uddannelsesmuligheder for børn med usynligt handikap

  • En ung mand ønsker ellers at få en uddannelse. Han har ADHD og har ikke fået en afgangseksamen i folkeskolen. Han kunne godt tænke sig at komme videre med en uddannelse, selvom han ikke har karakterer. Han føler han er gået i stå, selvom han ikke ønsker det. Han har ellers været i Majoriaq. Majoriaq vurderede at han ikke var klar til forløbet og sendte ham i jobtræning. Han er ikke blevet kontaktet siden og føler sig svigtet af systemet.

Utrygt når børn er uvenner

  • ”Børn skal ikke blive uvenner, så bliver jeg ikke bange”, Pige 4 år.

Respekt blandt børn

  • Ønsker mere respekt blandt børn. Dreng 7 år.

Mere idræt i skolerne

  • Ønsker mere idræt i skolerne

Gratis buskørsel for børn over 12 år.

  • Det føles uretfærdigt når man er 12 år og skal betale for at køre bus.

De voksne skal også have hjælp

  • Hvis er børn er kede af det, så er deres forældre også kede af det. Hvis man skal hjælpe børn skal man også hjælpe forældrene.

Politikerne skal holde op med at skændes

  • Ønsker at politikerne holder op med at skændes.

Ordentlig løn til alle

  • Ønsker at alle får en ordentlig løn.

Et hjem til alle og billigere boliger

Hvis der er nogen som ikke har et hjem skal kommunen give dem et.

  • Priserne for boliger er blevet for dyre mens det er blevet dyrere at leve i Grønland. Boligerne må gøres billigere hvis der skal være sammenhæng med priserne for at leve.

Børn og unge med handicap

  • En dreng på 14 år har haft hjerneblødning 2 gange. Han er lam på den ene side af kroppen og hans korttidshukommelse er skadet. Han er i en specialklasse fordi han har specielle behov mht. læring. Han ønsker at alle ledere i Grønland også har fokus på mennesker som ham selv. Han ønsker at materialer på skolerne som passer til handikappede. Han ønsker at kunne komme på praktik og ønsker at kunne arbejde som andre, når han bliver stor.

Nok Boliger og børnehaver til alle

  • Barn ønsker at sine venner kan få et sted at bo og at hun og hendes venner kan få plads i Børnehaven.

Transportforhold

  • Det er ønskeligt at transportforholdene i Diskobugten forbedres.

Priser

  • Billigere priser i Grønland.

Økonomi

  • Pengene bør ikke bruges på hash, øl og stoffer.

Hash & Alkohol

  • Stop alkohol og hash i Grønland.
  • Færre alkoholikere i Grønland. Børn skal ikke være ude til langt ud på natten.
  • Der bør være flere til at tage sig af kontrol over hash indførsel.
  • ”Det er synd for de børn der bor hjemme hos nogen der er tit fulde”, Dreng 11. år.

Skoler

  • Alle skoler i Grønland burde blive renoveret.
  • Ønske om bedre fagligt niveau på skolerne.
  • Skolemad til de børn som ikke har madpakker med i skolen eller som ikke råd til mad.
  • Mere praktik for folkeskolebørn.
  • Mere respekt i skolerne og ønske om at blive hørt.

Rygning

  • Ønsker at der bliver færre børn som ryger cigaretter

Selvstændighed

  • Spørgsmål til politikerne: ” Hvad skal grønlænderne gøre når de bliver selvstændige?”

Sundhedsvæsenet

  • Det bør lettere at komme til læge. I stedet for bare at give piller børn man undersøges ordenligt for hvad man fejler.

Flere grønlandsk ejede selskaber

  • Ønske om at der kommer flere grønlandsk ejede selskaber, f. eks inden for råstofområdet.

Mangel på hjem eller land

  • Pige på 8 år synes at det er mest trist at nogle mennesker mangler et hjem eller et land. De bør de voksne gøre noget ved (familien har et billede i hjemmet af flygtninge, med en far som kysser sin datter).
Powered by Labrador CMS