Gå til hovedindhold

Inatsisartut starter med Naalakkersuisut-rokade

Valg af Naalakkersuisut er første punkt på dagsordenen, når medlemmerne tager fat på samlingens anden dag.

Der er lagt op til gennemførelsen af en rokade i Naalakkersuisut, når medlemmerne i Inatsisartut tager hul på efterårssamlingen klokken 11 mandag formiddag.

Fredag indledte Naalakkersuisut-formand Múte B. Egede (IA) efterårssamlingen med en tale, som skulle have været debatteret af partierne som det første mandag.

LÆS OGSÅ: Pele fjernes fra udenrigsområdet

Et nyt punkt er dog kommet på dagsordenen inden debatten om formandens tale - nemlig valg til Naalakkersuisut.

Ifølge Sermitsiaq.AG's oplysninger vil rokaden i Naalakkersuisut indeholde, at udenrigsområdet fjernes fra Pele Broberg (N), og at der kommer en ny naalakkersuisoq for børn, unge og familier.

Interview skabte stor debat

Rokeringen sker i kølvandet på et interview, som Pele Broberg har givet til det danske medie Berlingske. Interviewet blev offentliggjort sidste søndag.

Her åbnede Pele Broberg op for en diskussion om, hvem der bør stemme til en fremtidig afstemning om Grønlands selvstændighed.

LÆS OGSÅ: Broberg: Kun folk med Inuit-baggrund bør blande sig i selvstændighedsdebat

Udtalelserne blev offentliggjort samtidig med IA's landsmøde, hvor udtalelserne vakte stor utilfredshed i partiets bagland.

Fra talerstolen på landsmødet varslede politisk næstformand i IA, Aqqaluaq B. Egede, at der blev arbejdet på en rokade, og at udenrigsområdet var i spil.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER