Inatsisartut er svært enige om, at den danske spiralkampagne skal udredes.

Inatsisartut diskuterer i dag Naleraqs beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut skal pålægges at anmode den danske regering om at få udredt forholdene omkring svangerskabsforebyggende tiltag i 1960’erne og 1970’erne i Grønland. 

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede understreger, at overgrebene på piger og kvinder under spiralsagen er uacceptable.

- Jeg skal understrege at Naalaakkersuisut på ingen måde kan acceptere disse overgreb som kvinderne har være udsat for. Det er både forkasteligt og underminerer alle de værdier, vi er sat til at værne om i vores samfund. Og vi fordømmer disse handlinger på det kraftigste, siger han.

Det bringer mange følelser for Inatsisartut at diskutere tvungen opsætning af spiral for fødedygtige kvinder i postkolonial tid, og Inatsisartut bruger store ord for at gøre det klart, at en udredning, hvor Danmark og Grønland er med, er nødvendig.

Spiraltvang

Naleraq begrunder deres beslutningsforslag med, at tusindvis af kvinder og piger er blevet tvunget til at få sat en spiral op fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne.

DR har i en podcastserie afdækket historien om spiralkampagnen, hvor op mod 4.000 kvinder og piger ned til 13-års alderen har fået sat en spiral op. Det har afledt kraftige reaktioner fra både organisationer og politikere.

Naalakkersuisut fremkommer med en ændringsforslag, hvor Naalakkersuisut vil anmode den danske stat til at starte en uvildig undersøgelse af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til udgangen af 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.

Hurtig men grundig undersøgelse

Siumuts ordfører, Doris J. Jensen understreger, at sådan en sag som den danske spiralkampagne i Grønland, bør være nok til at genoverveje samarbejdet mellem Grønland og Danmark.

- Det er ikke nok at kræve en uvildig undersøgelse og en undskyldning. Siumut mener på den baggrund, at man bør genoverveje samarbejdet mellem Grønland og Danmark, siger Doris J. Jensen i sit ordførerindlæg.

Inatsisartut diskuterer, hvorvidt der skal en uvildig undersøgelse til eller om der skal en Sandhedskommission til at grave forhold omkring danske tiltag i Grønland i postkolonial tid.

Demokraatit understreger, at undersøgelsen ikke skal tage alt for lang tid, da de berørte ikke skal vente for længe, mens Inatsisartut er enige om, at undersøgelsen skal være grundig.

Beslutningsforslaget er indstillet til behandling i det relevante udvalg, og skal behandles anden gang den 2. juni. Udvalget skal diskutere, hvordan undersøgelsen kan formes, og om der skal en kommission eller en uvildig undersøgelse til.