Inatsisartut-medlem: Væk med den dobbeltsprogede administration

- Tiden er for alvor kommet til, at gøre op med og forlade den dobbeltsprogede administration.

Sådan lyder indledningen af medlem af Inatsisartuts Vivian Motzfeldts (S) forslag til forespørgselsdebat.

Hun ønsker, at Grønland skal arbejde for at 'forlade den dobbeltsprogede administration', hvor det danske sprog ikke længere skal benyttes i de offentlige arbejdspladser.

- Når vi når målet om at administrationssproget bliver vort modersmål grønlandsk, så vil vi nå som mål, at de cirka 60 procent af befolkningen som hverken kan forstå eller tale dansk eller andre sprog tilfredsstillende oplever, at blive betjent på deres eget sprog fra det offentlige, og dermed vil vi få den gavnlige effekt, at udviklingen tilføjes dette positive element og at vi i forhold til status i dag vil nå målet om følelsen af at tage et medansvar, skriver Vivian Motzfeldt.

Koster tid og penge
Hun fremhæver, at administrationen kan køres langt mere effektivt og rationelt.

- Der arbejdes netop i disse år ihærdigt på, at vi kan realisere etableringen af en selvstændig stat. Vi har i årevis levet med et dyrt administrationsapparat, som ikke står mål med hvor få mennesker vi er heroppe, og den deraf opståede dobbeltadministration som ellers har kunnet køres langt mere effektivt og rationelt, har desværre taget oceaner af vores tid, og man kan ligefrem endda påstå, at vi har følt det blot var en klods om benet, påpeger Vivian Motzfeldt.

Bæredygtigt sprog
Hun gør opmærksom på, at hendes forslag til forespørgselsdebatten ikke skal tolkes 'i retning af fremmedhad eller manglende lyst til at bruge fremmedsprog'.

- Tværtimod er det ikke det sagen drejer sig om, men forstå mig nu ret; jeg ønsker at vort sprog der i spandevis af år har været nedgjort som et redskab der ikke kunne bruges til noget som helst, og som var så uønsket, nu skal have sin renæssance vel vidende, at sproget også er en vigtig del af identitetsdannelsen og, at vi blot er et lille folk i verdenssamfundet, der ønsker at vores sprog skal blive bæredygtigt og at vi vil udvikle det, siger Vivian Motzfeldt.

Tilkaldt arbejdskraft
Vivian Motzfeldt nævner også, at 'formålet med at tilkalde folk udefra må være, at den tilkaldte oplærer og uddanner den hjemmehørende lokale befolkning til at kunne tage ansvar'

- Når den tilkaldte arbejdskraft med den særlige specialistviden er færdig med at oplære den hjemmehørende, så er den tilkaldtes arbejdsopgave overstået, dermed vil vi øge vores evne til selvstændighed og gradvist nedtone behovet for udefrakommende arbejdskraft hvilket vil medføre, at vore egne evner videreføres, bliver her i landet og grundlæggende vil blive en konstant faktor som fortsætter, lyder det fra Vivian Motzfeldt.

Inatsisartut debatterer emnet den 9. november.