Inatsisartut var informeret om Parisaftale
Siumut har i hårde vendinger kritiseret naalakkersuisut for ikke at orientere og involverer Inatsisartut i beslutningen om at tilgå Parisaftalen. Men de har kun delvist ret. To af Inatsisartuts udvalg er blevet orienteret om beslutningen.
Siumut har været på krigsstien efter naalakkersuisuts udmelding om, at Grønland skal være en del af Parisaftalen.
I en hårdtslående pressemeddelelse understreger oppositionspartiet, at indgåelse af den slags internationale aftaler uden at høre befolkningen og Inatsisartut er helt uhørt. De mener også, aftalen vil spænde ben for landets industrielle udvikling og mulighed for at blive økonomisk selvstændigt. Men det afviser naalakkersuiut i deres orientering til udvalgene og i et baggrundsnotat om sagen.
Siumuts næstformand Vivian Motzfeldt udtalte tidligere på ugen til Sermitsiaq.AG, at ingen af Siumuts medlemmer i Inatsisartut var orienteret om beslutningen.
Men flere af Inatsisartuts udvalg er blevet orienteret skriftligt den 28. oktober. Det fremgår af et svar fra de to udvalgsformænd til Sermitsiaq.AG.
Ikke til diskussion
Til gengæld er kritikken om, at inatsisartut ikke har været involveret i beslutningen, ikke ramt ved siden af.
I orienteringen, som nu er tilgængelig på nanoq.gl, fremgår det, at naalakkersuisut den 25. oktober har besluttet at det territoriale forbehold for Grønland i Parisaftalen skal ophæves, og at Naalakkersuisut påbegynder den nationale ratifikationsproces.
Der er altså ikke lagt op til debat om beslutningen. Og det har Siumut intet tilovers for.
Vivian Motzfeldt og partiet stiller spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser aftalen vil få for landet i forhold til CO2 udledning og udvikling af nye projekter indenfor for eksempel mineindustrien, og om det kan passe, at det ikke koster Grønland noget at være med.
Ingen økonomiske konsekvenser
I orienteringen og et baggrundsnotat står der ikke noget om negative økonomiske konsekvenser for Grønland. Til gengæld forventes det at indtrædelse i aftalen kan føre til øget interesse og adgang til diverse klimarelaterede fonde og midler fra internationale fora, der støtter den grønne klimavenlige omstilling.
Ydermere fremgår det at tltrædelsen til Parisaftalen ikke i sig selv betyder, at Grønland skal leve op til en specifik sat CO2-reduktionsforpligtelse. Hvert medlemsland skal sætte sine egne målsætninger (klimapolitik/strategi) – en såkaldt National Determined Contribution, NDC som skal meldes ind og opdateres hvert femte år.
Det var blandt andet fordi grønland ikke kunne undgå at blive påvirket af Danmarks mål og omvendt at tidligere naalakkersuisut valgte et teritorialt forbehold, da Parisaftaelne belv indgået i 2015. Men der er også fordi at det nu er muligt at undgå at naalakkersuisut nu er klar til at være med.
Ingen krav til CO2
Der understreges i orienteringen at selvom Parisaftalen inviterer parterne til at indsende deres nationale målsætninger, NDC, ved tiltrædelse, så er det ikke et krav, og NDC kan dermed indsendes på et senere tidspunkt.
Færøerne som har været med fra start har endnu ikke indsendt deres NDC. Det forventes at de gør det at have vedtaget et forslag til en national energi- og klimapolitik i december 2021.
- Inden vi indsender en grønlandsk NDC, vil Grønland i forbindelse med en national klimastrategi lave en konsekvensanalyse (CO2-udledningsmæssigt og økonomisk). I forbindelse med tiltrædelse er der ikke krav om allerede at have fastlagt landets NDC. Der er ikke et fastlagt krav om hvornår NDC’en skal være på plads – det som man skal melde ind til UNFCCC og følge som målsætninger for eget land, skriver naalakkersuiut.
Beslutningsforslaget om at tilgå aftalen fremsætte i Inatsisartut på forårssamlingen i 2022 fremgår det af orienteringen.