Inatsisartut forlanger kontrol med restriktioner: Ny lov bliver midlertidig

En ny epidemilov blev torsdag vedtaget i Inatsisartut, men loven kommer kun til at gælde lidt over et år - nemlig til 1. juli 2023.

Et enigt Inatsisartut har krævet, at der indføres en såkaldt solnedgangsklausul i loven, fordi den ikke giver Inatsisartut parlamentarisk kontrol i forhold til de restriktioner og påbud, som Naalakkersuisut vil kunne indføre med den nye epidemilov i hånden.

Ved parlamentarisk kontrol vil et udvalg bestående af Inatsisartutmedlemmer få mulighed for at godkende eller afvise restriktioner i tilfælde af, at det igen skulle blive aktuelt at indføre for at begrænse en smitsom sygdom.

Principielt spørgsmål

Og spørgsmålet om parlamentarisk kontrol er af principiel karakter for Inatsisartut. Af Familie- og Sundhedsudvalgets betænkning om den nye lov fremgår det, at Formandskabet for Inatsisartut har skrevet til Naalakkersuisut ad to omgang om emnet - første gang var i januar 2021.

Formandskabet påpeger, at når nu den nye lov i store træk er kopieret fra den danske epidemilov, så kunne Naalakkersuisut også inddrage den del med fra den danske lovgivning, der handler om parlamentarisk kontrol:

- Formandskabet har længe talt for, at Inatsisartut bør inddrages i de meget vanskelige beslutninger, der træffes omkring COVID19 situationen, og de mange beslutninger der skal tages, og som har meget stor og direkte påvirkning af borgernes og virksomhedernes muligheder, hvorfor der er behov for en direkte parlamentarisk kontrol af denne proces, skrev formandskabet i januar 2021 til Naalakkersuisut.

- Ikke hensigtmæssigt

Naalakkersuisut fremfører, at elementet om parlamentarisk kontrol "ikke nødvendigvis i alle henseender vil være hensigtsmæssigt, idet de politiske systemer i Grønland og Danmark ikke er identiske."

Naalakkersuisut har altså ikke indarbejdet ønsket i den nye lov men vil i stedet at lave en undersøgelse af konsekvenserne ved at indføre den parlamentariske kontrol. Det har Familie- og Sundhedsudvalget taget til efterretning, og for at Naalakkersuisut ikke glemmer det, bliver der altså sat en udløbsdato på den nye epidemilov.

Epidemiloven skal overordnet hjælpe med at beskytte samfundet mod smitsomme sygdomme.

Giver Naalakkersuisut mere magt

Den største ændring i den nye epidemilov er, at Epidemikommissionen ikke længere kan fastsætte en række påbud.

De påbud Epidemikommissionen hidtil har kunnet fastsætte er påbud om lægeundersøgelse, isolation, tvangsindlæggelse og afspærring af geografiske områder. Det fremgår af Familie- og Sundhedsudvalgets betænkning om forslaget.

Den magt flyttes med den nye lov til Naalakkersuisut, og Epidemikommissionen bliver udelukkende et rådgivende organ.

Politimester: Armslængde går fløjten

Politimesteren er formand i Epidemikommissionen, og i et høringssvar skriver han, at armslængdeprincippet fjernes med den nye lovgivning.

Naalakkersuisut begrunder ændringen med, at det er Naalakkersuisut, der står med ansvaret, hvis ikke der bliver handlet "korrekt, hurtigt og proportionelt" i tilfælde af en epidemi.