Gå til hovedindhold

Inatsisartut debatterer grønlænderen

Inatsisartut slutter dagens møde med at diskutere hvem en grønlænder er. Bølgerne går hårdt, mens Inatsisartut prøver at skilne mellem nationalitet og identitet.

Hvem er grønlænder?

Det diskuterer Inatsisartut som dagens sidste punkt. Det er Naleraq, der fremsætter forespørgselsdebatten for at høre andre partiers meninger om, hvem en grønlænder er.

Bølgerne går hårdt i salen, mens partierne imellem forsøger at forstå hinanden i, hvilke borgere der har identiteten som grønlænder, og hvem der fremover skal have et grønlandsk statsborgerskab, når Grønland bliver selvstændig.

Atassuts formand, Aqqalu Jeremiassen ønsker at vide, hvor meget nationalitet og identitet hænger sammen for Naleraq, og påpeger, at det kan være farligt at blande identitet og nationalitet sammen i politisk kontekst.

- Vi snakker om identitet her. Men i fremtiden vil vi også have vores egen nationalitet. Altså grønlandsk statsborgerskab. Og her vil det være på sin plads at have krav til tilflyttere, hvis de ønsker sig et grønlandsk statsborgerskab, forklarer Jens Napaattooq.

Bevis for inuit-oprindelse

En af forklaringerne er, at efterkommere af inuitter er grønlændere, mens befolkningen i Grønland er en del af det grønlandske folk, uanset etnicitet.

Siumuts ordfører, Kuno Fencker, bruger eksemplet på den grønlandske studerende Nivi Rosing, der ikke kan bevise, at hun er af oprindelig folks afstamning og derfor ikke kan få støtte til sine uddannelsesomkostninger i Canada.

Her vil et bevis, eller dokument, om hvem man er, kunne gøre det lettere for studerende at få støtte på baggrund af inuit-oprindelse, hvis der laves kriterier og system for, hvem en grønlænder er, mener Siumut.

Hvor mange procent er nok

Inuit Ataqatigiit påpeger, at det er svært at debattere identiteten grønlænder, når der ikke er sat kriterier op for, hvem en grønlænder. Her ønsker IA at vide, om der er en mindstekrav af procentdel af gener, der vil gøre et menneske til grønlænder, og om man fremover vil diskutere kriterier for, hvem en grønlænder er, der vil kunne stemme om selvstændighed.

Også Naalakkersuisut understreger, at det er svært at sætte kriterier fast om en grønlænder, men påpeger, at FN’s børnekonvention også skal huskes:

- Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at vi i alle debatter ikke deler vandene i samfundet, men i stedet tager udgangspunkt i hvad vi er fælles om. For det er hvad vores næste generationer og samfund har brug for. Dette bør være vores fokus under denne debat, siger formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede.

DNA eller ej

Demokraatits ordfører udtrykker forargelse over, hvis der vil blive sat et DNA-kriterie for, hvem en grønlænder er. Demokraatits ordfører understreger, menneskets følelse af identitet bør vægtes højt, og at den grønlandske identitet ikke bør vejes af procenter af Inuit-gener.

Demokraatit velkommer hellere udefrakommende, end at sætte mennesker i bokse ”ikke-grønlænder” eller ”grønlænder”.

- Vi må ikke lukke os om os selv. Vi skal hilse udefrakommende velkommen og vi skal lade os inspirere af, hvordan man gør tingene andre steder. Vi skal være åbne over for andre mennesker og andre lande. Vi må ikke og skal ikke have nok i os selv. Vi skal hylde mangfoldighed og forskellighed, siger Nivi Olsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER