Gå til hovedindhold

Immanuelsen: Vi arbejder på hellefisk-løsning

Kvoterne er ikke høje nok til den fiskerikapacitet, der er i det kystnære fiskeri efter hellefisk i Diskobugten, og det problem skal løses, lyder det fra naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug.

IA’s Aqqaluaq B. Egede har i denne uge været ude med hård kritik af naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Jens Immanuelsen.

Aqqaluaq B. Egede har kaldt det uansvarligt, at naalakkersuisoq ikke har stoppet det kystnære fiskeri efter hellefisk, da kvoten for oktober var fisket op.

LÆS OGSÅ: Hellefisk: Så gik den ikke længere

På grund af beslutningen er resten af årets kvote nu opfisket og lidt mere til.

I en pressemeddelelse udtaler Jens Immanuelsen:

Arbejder på løsning

- Kendsgerningen er, at vi har en kvote, som ikke står mål med fiskerikapaciteten, hvis ikke man ændrer på rammevilkårene.

- Vi arbejder i Departementet med at finde løsninger. Den vigtigste og prioriterede opgave er at finde en løsning for Diskobugten nu, og dette arbejder jeg på at finde en løsning for, udtaler Jens Immanuelsen.

LÆS OGSÅ: Hellefiskefiskeriet fortsætter trods opfangede kvoter

Af pressemeddelelsen fremgår det ikke, hvad Jens Immanuelsen nu vil gøre, hvor fiskeriet er blevet lukket, og kvoterne er opfisket med to måneder tilbage af året.

Sermistsiaq.AG har tidligere forsøgt at få et interview med Jens Immanuelsen om hans beslutning om ikke at lukke fiskeriet, da kvoten var opbrugt. Det er dog endnu ikke lykkedes.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER