IMAK: Der skal flere ressourcer til folkeskolen
Forkvinde for lærernes fagforening, Elna Heilmann, mener, at lærerne bør have et stort lønløft ved næste overenskomst. Og så skal forældrene tage mere ansvar.
Der er stadig for alt for få, som ønsker at tage sig en uddannelse efter endt folkeskole. Et faktum, som Grønlands Økonomiske Råd har peget på mange gange, og som gentages i den seneste rapport. Et problem, hvis der skal skabes en selvbærende økonomi. Det skriver avisen AG.
Økonomisk Råd kalder det lige ud for et uddannelsesefterslæb. Uddannelsesniveauet skal højnes. Det vil sikre vejen til beskæftigelse og selvforsørgelse for den enkelte. Elementer, der vil smitte positivt af på familiers trivsel og selvværd.
- Vi går i den rigtige retning, men det er stadig ikke godt nok, for få vælger at læse videre efter folkeskolen, erkender Elna Heilmann, forkvinde for lærernes faglige organisation, IMAK.
Hun peger på flere årsager til, at folkeskolen ikke har løftet opgaven med at få flere i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt andet påpeger hun, at den grønlandske folkeskole betragtes som en enhed, og det er en stor fejl, mener hun.
Uligheder
- Der er store forskelle på uddannelsesniveauet, hvor i landet og i hvilken kommune, man går i skole. Mange steder på kysten er lærermanglen så grel, at elever ikke bliver undervist af en uddannet lærer. Det giver stor ulighed i de muligheder, eleverne kan række ud efter. Derfor bliver man politisk nødt til at se på, hvordan det problem løses. Set fra mit synspunkt er der mange faktorer, som spiller ind, siger Elna Heilmann.
Læs hele artiklen i denne uges AG. Få adgang her: