IMAK ønsker en fælles lærerorganisation

– Vi ønsker at skabe en faglig organisation, der er slagkraftig og dynamisk. Vi mener, at en sådan stærk og dynamisk organisation kan vi kun skabe, hvis vi laver en fælles lærerorganisation, hvor alle lærergrupperne er medlemmer. Vi mener alle lærergrupper i alle uddannelsesinstitutioner, siger Sivso Dorph.

– Arbejdsgiverne har i dag meget let ved at spille organisationerne ud mod hinanden, sagde formanden Sivso Dorph i sin beretning ved IMAK´s ordinære kongres d. 16.-17. april.

– Jeg mener, at det nu er tid til at se på organisationsstrukturen på det grønlandske arbejdsmarked, forsatte formanden.

I følge Sivso Dorph stammer organisationsformen på det grønlandske arbejdsmarked fra tiden, da der blev forhandlet med ministeriet for Grønland.

– Der er stor interesse for projektet, og vi håber, at vi til næste år vil kunne præsentere et forslag til vores repræsentantskab, om hvordan organisationsstrukturen vil kunne se ud, sagde Sivso Dorph.

Powered by Labrador CMS