Gå til hovedindhold

Ilulissat: Vinterkørsel til Unesco-område åbnet

Avannaata Kommunia har givet grønt lys til  anvendelse af motoriserede køretøjer i vintertransportkorridoren i Unesco verdensarvsområdet, der ligger mellem Ilulissat by og Kangia.

- I Avannaata Kommunia er vi glade for at kunne give mulighed for at køre på transportkorridoren. Vi er særligt glade for, at fiskere og turistoperatører kan benytte transportkorridoren, som har afgørende betydning for byens erhvervsliv og fiskefabrikkernes råvareforsyning.

Det siger borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S), i kommunens hjemmeside efter kommunen har givet dispensation for vinterkørsel i Unesco verdensarvsområdet, der ligger mellem Ilulissat by og Kangia.

Dispensationen bliver givet efter at kommunen har modtaget flere ansøgninger om dispensation til at køre på området. 

Hele vinteren

- Dermed gives der mulighed for at anvende snescootere i forbindelse med transport af fisk, turister og almen kørsel for borgere, oplyser kommunen.

Dispensationen for at køre på transportkorridoren er gældende fra den 23. januar til vintersæsonen 2020 slutter. Avannaata Kommunia meddeler, hvornår kørslen skal indstilles, meddeles det.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER