Gå til hovedindhold

Ilulissat: Alle testede mandag er smittet

I en kortfattet besked på Facebook oplyser regionssygehuset i Ilulissat, at alle testede mandag indtil nu er fundet positive. Landslægen forklarer, at det betyder, at der i alle puljer med test er fundet coronavirus.

Mandag klokken 15.56 har Regionssygehuset i Iliulissat lavet et opslag på Facebook om smitte:

- Alle der er testede 3/1-22 er indtil videre positive og skal selvisoleres indtil nærmere besked i løbet af i morgen, lyder beskeden.

Men det er faktisk ikke sikkert, at alle er smittet. 

Henrik L. Hansen forklarer til Sermitsiaq.AG, at der analyseres flere test ad gangen.

I Ilulissat er der testet 150 personer mandag, og prøverne er analyseret i puljer af 8 test ad gangen.

Det gør man for at bruge så få test-kits som muligt, fortæller Landslægen.

Hvis der ikke er corona i puljen er alle negative. Hvis der derimod er corona blandt de otte test så analyserer men efterfølgende alle otte for at se, hvilke test der er positive.

- Det har virket rigtigt godt indtil videre, men når der er smitte i alle puljer, så går den ikke længere, siger Henrik L. Hansen.

Regnestykket

Når alle test skal analyseres hver for sig tager det forholdsmæssigt langt tid, og i dette tilfælde skal prøverne måske sendes til Nuuk for at komme igennem dem alle, da testkapaciteten i Ilulissat ikke er stor nok til at klare presset med så mange smittede.

Med 150 test mandag og puljer af otte i hver analyse drejer det sig om cirka 18 puljer. Det betyder, at der i bedste fald er omkring 18 smittede, altså hvis der kun er én i hver pulje, og i værste fald at alle 150 er positive ved den individuelle test.

Omikron er kommet til byen

Forventeligt er resultatet et sted der imellem, men da de individuelle testsvar vil lade vente på sig melder sundhedsvæsnet i Region Avannaa ud på denne måde nu for at undgå mere smitte, forklarer Henrik L. Hansen.

- Vi må erkende at Omikron nok også er kommet til Ilulissat. Vi har ikke set så hurtig smittespredning med Delta-varianten nogen steder før, siger Henrik L. Hansen.

Det positive er at flere meldinger internationalt tyder på at sygdomsforløbet ved Omikron ikke er så slemt som ved Delta.

- Formegentlig er der færre, der bliver alvorligt syge, men det er en udfordring at langt flere bliver smittede på en gang. Det er gået afsindigt stærkt de sidste par dage, siger Henrik L. Hansen.

 

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER