Gå til hovedindhold

Ilulissat: Skoler skal bruges som fritidsordning

Elever i 1. klasse i folkeskolerne i Ilulissat skal fremover blive på skolen, når de får fri. Dermed frigives der flere pladser på fritidsordninger i byen.

Der er propfyldt på fritidsordningerne i Ilulissat, mens der samtidig er en lang venteliste til ordningen.

Sådan indledes et resume om at finde en løsning på ventelister til fritidsordninger i Ilulissat, som blev diskuteret til kommunalbestyrelsesmødet i Avannaata Kommunia fredag den 19. maj.

I sagsfremstillingen fremgår det, at der står 120 børn på venteliste til dagtilbud i Ilulissat. Af dem venter 70 børn specifikt på en plads i en fritidsordning. Det er folkeskoleelever mellem 1.-4. klasse, der tilbydes en plads i fritidsordningen.

- Problemet kan løses ved at placere skolefritidsordningen for elever i 1. klasse på skolerne, lyder det i forslaget, som kommunalbestyrelsen har godkendt efter indstilling  forvaltning for Inerisaavik (udvikling, red.) i kommunen.

Løsningsforslaget er godkendt af kommunalbestyrelsen efter indstilling af forvaltning for Inerisaavik (udvikling, red.).

Midler afsat til personale

Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har godkendt, at der gives en bevilling på 1,8 millioner kroner til aflønning af personale, så elever i 1. klasse kan forblive på skolerne efter skoletid. Det vurderes, at der er plads til en fritidsordning for 1. klasser på skolerne i Ilulissat.

- Begrundelsen er, at der kan skabes pladser til skolefritidsordninger, uden nødvendigvis først at skulle investere i nye bygninger, lyder det.

De to skoler i Ilulissat, Atuarfik Jørgen Brønlund og Atuarfik Mathias Storch har ifølge sagsfremstillingen været negativt stemt i deres høringssvar om forslaget. Alligevel er kommunen klar til at starte et samarbejde for at forberede skolefritidsordningspladser i lokalerne.

Skolelederne skal ifølge sagsfremlæggelsen have det overordnede ansvar for fritidsordningerne i skolen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER