Gå til hovedindhold

Ilulissat: Se video af første sprængning

Den første dynamit blev boret til udsprængning af lufthavnsbyggeriet i Ilulissat. Se video

Onsdag klokken 13.00 foretog Munck Gruppen den første sprængning i forbindelse med anlæggelsen af den nye 2.200 meter lange lufthavn i Ilulissat.

Da der var bestyrelsesseminar for Selvstyrets virksomheder i Ilulissat var en del topfolk fra det grønlandske erhvervsliv med til at overvære sprængningen, sammen med de lokale politikere og borgere fra Ilulissat.

Over 100 topchefer i form af direktører og bestyrelsesmedlemmer deltog sammen med naalakkersuisoq fra finans, erhverv, infrastruktur, fiskeri og med formanden Kim Kielsen til sprængningen. Desuden var skatte- og finansudvalgets medlemmer også til stede.

Ny æra er startet

Borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S) ser således frem til færdiggørelsen af byggeriet.

- Vi indleder en ny æra, siger han ifølge kommunens hjemmeside.

Udvikling i kommunen

Ifølge borgmesteren er turismeerhvervet et område, som vil opleve vækst.

- Der er ingen tvivl om, at erhvervsudviklingen og turismeudviklingen vil blive forstærket med udvidelsen af lufthavnen. Udenlandske investorer banker på og vil have en del af vækstlagkagen i kommunen, men vi skal være bevidste om, at udviklingen ikke skal styres udefra. Vi skal selv stå i spidsen for udviklingen fra Grønland. Det er også en af grundene til, at vi har etableret byudviklingsselskabet, så lokale erhvervsaktører kan inddrages i udviklingen – ikke kun i Ilulissat, men i hele kommunen, siger borgmester Palle Jerimiassen.

Anlægsarbejdet for den internationale lufthavn i Ilulissat forventes at blive færdiggjort i oktober 2023.

Se video fra den første sprængning: 

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER