Ilulissat sygehus indskrænker åbningstiderne

Akutte henvendelser og speciallægebesøg vil ikke blive berørt af ændringen.

Sygehusets økonomi har gjort, at det i en periode ikke har været muligt at besætte alle stillinger. Personalet har været hårdt belastet over længere tid og det har fået sundhedsvæsenets Kystledelse til at give ledelsen på sygehuset et påbud om at indskrænke sygehusets åbningstid for modtagelse af patienter.

Indskrænkningen består i, at der på hverdagene sker en afkortning af sygehusets åbningstid for konsultationer. Sygehusets modtagelse af akutte tilfælde vil være uændret, ligesom aftaler om konsultationer hos de besøgende speciallæger i Ilulissat vil blive gennemført som planlagt.

Sundhedsvæsenet arbejder målrettet på, at den økonomiske situation ikke skal få mærkbare konsekvenser for borgerne og søger at afhjælpe situationen, gennem besparelser på områder, der ikke berører patientydelser og sikkerhed.

Powered by Labrador CMS