Ilulissat ser frem til ICC-topmøde
Om tre år afholdes inuit-organisationen ICC sin generalforsamling i den nordgrønlandske by

Borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jerimiassen og ICC’s internationale formand Dalee Sambo Dorough fra Alaska underskrev en aftale om afholdelsen af generalforsamlingen under overværelse af kommunalbestyrelsen, ICC’s internationale bestyrelse og ungdomsrepræsentanter fra hele Inuit Nunaat.
Inuit-organisationen holder nemlig generalforsamling i Ilulissat i juli 2022.
- Vi er meget glade for, at borgmesteren og vores internationale forkvinde kunne underskrive aftalen. ICC Grønland ser frem til at være vært for denne begivenhed i samarbejde med Avannaata Kommunia og byen Ilulissat. Vi ser frem til at fejre Inuits kultur, som er fundamentet i vort liv og at kunne fejre, at vi er et folk med samme mål og interesser for et godt og fredeligt arktis, siger ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl i pressemeddelelsen.
ICC afholder generalforsamling hvert fjerde år, hvor de delegerede fra hele den cirkumpolare region vælger en ny formand og en ny bestyrelse.